Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da nedsank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.

Og Sauls Søn havde to Mænd, (som vare) Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena, og den andens Navn Rechab, Rimmons, den Beerothiters, Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev ogsaa regnet iblandt Benjamin.

Og de Beerothiter vare flyede til Gittaim og vare der fremmede indtil denne Dag.

Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, hvis Fødder vare brudte; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom af Jisreel, og hans Fostermoder opløftede ham og flyede, og det skede, der hun hastede at flye, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mephiboseth.

Saa gik Rimmons, den Beerothiters, Sønner, Rechab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Huus; men han laae paa Sengen om Middagen.

Og de kom ind i Huset og hentede Hvede, og stak ham ved det femte (Ribbeen); og Rechab og Baena, hans Broder, undkom.

Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat.

Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.

Da svarede David Rechab og Baena, hans Broder, Rimmons, den Beerothiters, Sønner, og sagde til dem: (Saa vist som) Herren lever, som haver forløst min Sjæl af al Angest,

da En forkyndte mig og sagde: See, Saul er død, og han var for sine Øine som den, der fører (et godt) Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, han, som (meente), jeg skulde givet ham Løn for (hans) Budskab.

Meget mere (disse) ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Huus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og borttage eder af Jorden?

Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder, og hængte dem over Fiskevandet i Hebron; men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.