David lader Arken hente fra Kirjath-Jearim til Davids Stad med stor Glæde

Verse 1

Derefter samlede David endnu alle Udvalgte i Israel, tredive tusinde.

Verse 2

Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.

Verse 3

Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn, og toge den ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn.

Verse 4

Saa toge de ham ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien, med den Guds Ark, og Ahio gik for Arken.

Verse 5

Da legede David og alt Israels Huus for Herrens Ansigt med allehaande (Strængeleg af) Fyrretræ, nemlig med Harper og med Psaltere og med Trommer og med Bjælder og med Cymbler.

Ussa slaaes ihjel af Herren, fordi han rører ved Arken; David frygter for at lade Arken komme til sig, den sættes i Obed-Edoms Huus, som velsignes af Herren

Verse 6

Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien).

Verse 7

Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark.

Verse 8

Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

Verse 9

Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?

Verse 10

Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

Verse 11

Og Herrens Ark blev tre Maaneder i Obed-Edoms, den Githiters, Huus, og Herren velsignede Obed-Edom og alt hans Huus.

David lader Arken hente til sig, og den bæres af Leviterne; han offrer derhos, springer af Glæde foran Arken, foragtes af Michal; lader Folket gaae fra sig, straffer Michal, som bliver ufrugtsommelig

Verse 12

Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.

Verse 13

Og det skede, der de gik, som bare Herrens Ark, sex Trin, da offrede han Øxne og fedt (Qvæg).

Verse 14

Og David sprang med al Magt for Herrens Ansigt, og David var ombunden med en linned Livkjortel.

Verse 15

Saa førte David og alt Israels Huus Herrens Ark op med Frydeskrig og med Basunlyd.

Verse 16

Og det skede, der Herrens Ark kom i Davids Stad, da saae Michal, Sauls Datter, ud igjennem Vinduet og saae Kong David springe med (al) Styrke for Herrens Ansigt, og hun foragtede ham i sit Hjerte.

Verse 17

Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.

Verse 18

Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.

Verse 19

Og han uddeelte til alt Folket, til al Israels Mangfoldighed, baade Mand og Qvinde, til hver en Brødkage og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin); saa gik alt Folket bort, hver til sit Huus.

Verse 20

Der David kom tilbage til at velsigne sit Huus, da gik Michal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge idag, som blottede sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øine, ligesom en af løse (Folk) ubluelig blotter sig!

Verse 21

Da sagde David til Michal: (Det gjorde jeg) for Herrens Ansigt, som mig udvalgte fremfor din Fader og fremfor alt hans Huus, saa han befoel mig at være en Fyrste over Herrens Folk, over Israel; og jeg vil lege for Herrens Ansigt.

Verse 22

Og jeg vil endnu blive ringere end saa, og være nedrig i mine Øine; og hos de Tjenestepiger, som du talede om, hos dem vil jeg blive æret.

Verse 23

Men Michal, Sauls Datter, hun fik ikke (noget) Barn indtil hendes Dødsdag.