Verse 1
Du derfor, min Søn! bliv stærk ved den Naade, som er i Christo Jesu,
Verse 2
og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.
Verse 3
Derfor lid du Ondt som en god Jesu Christi Stridsmand.
Verse 4
Ingen, som gaaer i Strid, indvikler sig i Livets Sysler, paa det at han kan behage den, som tog ham i Sold.
Verse 5
Dersom og Nogen møder i Veddekamp, bliver han dog ikke kronet, dersom han ikke kjæmper lovmæssigen.
Verse 6
Den Bonde, som arbeider, bør først nyde Frugterne.
Verse 7
Forstaa hvad jeg siger; thi Herren give dig Forstand i alle Ting!
Verse 8
Kom Jesum Christum ihu, som er opreist fra de Døde (og er) af Davids Æt, efter mit Evangelium,
Verse 9
for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
Verse 10
Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at og de skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christo Jesu, med evig Herlighed.
Verse 11
Det er en troværdig Tale; thi dersom vi ere døde med (ham), skulle vi og leve med (ham).
Verse 12
Dersom vi udholde, skulle vi og regjere med (ham); dersom vi fornegte, skal han og fornegte os;
Verse 13
dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
Verse 14
Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
Verse 15
Læg Vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en Arbeider, som ikke behøver at skamme sig, som retteligen uddeler Sandhedens Ord.
Verse 16
Men hold dig fra den vanhellige løse Snak; thi Saadanne gaae stedse videre i Ugudelighed,
Verse 17
og deres Ord vil æde om sig som dødt Kjød; iblandt dem ere Hymenæus og Philetus,
Verse 18
hvilke ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede skeet, og de forvende Nogles Tro.
Verse 19
Men Guds faste Grundvold staaer og haver dette Segl: Herren kjender Sine, og: Hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed!
Verse 20
Men i et stort Huus ere ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Leer, og nogle til Ære, andre til Vanære.
Verse 21
Dersom da Nogen holder sig reen fra disse (Folk), han skal vorde et Kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt, tilberedt til al god Gjerning.
Verse 22
Men fly Ungdoms Begjæringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
Verse 23
Men undslaa dig for daarlige og unyttige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.
Verse 24
Men en Herrens Tjener bør det ikke at stride, men at være mild imod Alle, beqvem til at lære, istand til at taale Ondt,
Verse 25
med Sagtmodighed undervisende dem, som modsætte sig, om Gud vilde engang give dem Omvendelse til Sandheds Erkjendelse,
Verse 26
og de kunde komme til sig selv igjen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til (at gjøre) hans Villie.