Apostlenes Gjerninger 1:3

Original Norsk Bibel 1866

for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig selv levende med mange Beviisninger, da han blev seet af dem i fyrretyve Dage og talede om de Ting, der høre til Guds Rige.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Οἷς καὶ παρέστησεν ἑαυτὸν ζῶντα μετὰ τὸ παθεῖν αὐτὸν ἐν πολλοῖς τεκμηρίοις, διʼ ἡμερῶν τεσσαράκοντα ὀπτανόμενος αὐτοῖς, καὶ λέγων τὰ περὶ τῆς βασιλείας τοῦ Θεοῦ:

Translitterasjon

To whom also he parestēsen heauton zōnta after the pathein auton in many tekmēriois, through hēmerōn tessarakonta optanomenos to them, and legōn the things concerning the basileias of the Theou:

Grammatikkdetaljer

• *parestēsen*: aorist, active, indicative, 3rd person singular - presented/showed
• *heauton*: reflexive pronoun, accusative, masculine, singular - himself
• *zōnta*: present, active, participle, accusative, masculine, singular - living/alive
• *pathein*: aorist, active, infinitive - to suffer
• *auton*: personal pronoun, accusative, masculine, singular - him
• *tekmēriois*: dative, neuter, plural - proofs/evidences
• *hēmerōn*: genitive, feminine, plural - days
• *tessarakonta*: numeral - forty
• *optanomenos*: present, middle/passive, participle, nominative, masculine, singular - appearing/being seen
• *legōn*: present, active, participle, nominative, masculine, singular - speaking/saying
• *basileias*: genitive, feminine, singular - kingdom
• *Theou*: genitive, masculine, singular - God

Ordbetydninger

• *parestēsen*: presented/showed/proved
• *zōnta*: living/alive
• *pathein*: to suffer/experience pain
• *tekmēriois*: proofs/evidences/infallible proofs
• *optanomenos*: appearing/being seen/showing himself
• *basileias*: kingdom/reign/royal power

Henviste vers

• 1 Kor 15:5-7 : 5 og at han opstod den tredie Dag efter Skrifterne; 6 og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv. 7 Derefter blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de Fleste ere endnu i Live, men Nogle ere og hensovede.
• Joh 20:26 : 26 Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dørene vare lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med eder!
• Apg 13:31 : 31 og han blev seet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem, hvilke ere hans Vidner for Folket.
• Apg 28:31 : 31 og prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesu med al Frimodighed, uforhindret.
• Rom 14:17 : 17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
• Joh 21:1 : 1 Derefter aabenbarede Jesus sig atter for Disciplene ved Tiberias Sø; men han aabenbarede sig saaledes:
• Joh 21:14 : 14 Dette var nu den tredie Gang, at Jesus aabenbarede sig for sine Disciple, efterat han var opstanden fra de Døde.
• 1 Joh 1:1 : 1 Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet, og vore Hænder følt paa, nemlig om det Livsens Ord,
• 5 Mos 9:9 : 9 da jeg var opgangen paa Bjerget, at modtage de Steentavler, den Pagtes Tavler, som Herren gjorde med eder; og jeg blev paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand.
• 5 Mos 9:18 : 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.
• 1 Kong 19:8 : 8 Og han stod op og aad og drak; og han gik ved den samme Mads Kraft fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil det Guds Bjerg Horeb.
• Dan 2:44-45 : 44 Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen. 45 Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
• Matt 3:2 : 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær.
• Matt 4:2 : 2 Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.
• Matt 21:43 : 43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.
• Matt 28:9 : 9 Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.
• Matt 28:16-17 : 16 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde bestilt dem. 17 Og der de saae ham, tilbade de ham; men Nogle tvivlede.
• Mark 16:10-14 : 10 Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd. 11 Og de Samme, der de hørte, at han levede og var seet af hende, troede det ikke. 12 Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet. 13 Og de gik bort og forkyndte de Andre det; dem troede de heller ikke. 14 Paa det Sidste aabenbaredes han for de Elleve, der de sadde tilbords, og bebreidede dem deres Vantro og Hjertes Haardhed, at de ikke havde troet dem, som havde seet ham opstanden.
• Luk 17:20-21 : 20 Men da han blev adspurgt af Pharisæerne: Naar kommer Guds Rige? svarede han dem og sagde: Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan pege derpaa. 21 De skulle ikke heller sige: See her, eller see der er det; thi see, Guds Rige er indeni eder.
• Luk 24:1-9 : 1 Men paa den første (Dag) i Ugen meget aarle kom de til Graven og bare dyrebare Specerier, som de havde beredt; og Nogle (gik) med dem. 2 Men de fandt Stenen afvæltet fra Graven. 3 Og de gik ind og fandt ikke den Herres Jesu Legeme. 4 Og det skede, der de vare tvivlraadige derover, see, da stode to Mænd hos dem i skinnende Klæder. 5 Men der de bleve bange og bøiede Ansigtet til Jorden, sagde de til dem: Hvi lede I efter den Levende iblandt de Døde? 6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer ihu, hvorledes han talede til eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde: 7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag. 8 Og de kom hans Ord ihu. 9 Og de gik fra Graven igjen og kundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre. 10 Men det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobi (Moder), og de øvrige Qvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting. 11 Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ikke. 12 Men Peder stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og gik bort og forundrede sig ved sig selv over det, som var skeet. 13 Og see, To af dem gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstyve Stadier langt fra Jerusalem, hvis Navn var Emmaus. 14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete. 15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem. 16 Men deres Øine vare betagne, saa at de kjendte ham ikke. 17 Men han sagde til dem: Hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre, medens I gaae og ere bedrøvede? 18 Men En af dem, som hedte Kleophas, svarede og sagde til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de Ting, som der ere skete i disse Dage? 19 Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket; 20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham. 21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel; men med alt dette er det idag den tredie Dag, siden dette skede. 22 Saa have og nogle af vore Qvinder forskrækket os, da de vare aarle ved Graven; 23 og der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de og havde seet et Syn af Engle, hvilke sige, at han lever. 24 Og Nogle af dem, som vare med os, gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke. 25 Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt! 26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed? 27 Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham. 28 Og de kom nær til Byen, som de gik til, og han lod, som han vilde gaae længere. 29 Og de nødte ham meget og sagde: Bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen hælder; og han gik ind for at blive hos dem. 30 Og det skede, der han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem. 31 Men deres Øine bleve aabnede, og de kjendte ham; og han blev usynlig for dem. 32 Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne? 33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt de Elleve forsamlede og dem, som vare hos dem, hvilke sagde: 34 Herren er sandeligen opstanden og seet af Simon. 35 Og de fortalte de Ting, som vare (skete) paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet. 36 Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: Fred være med eder! 37 Da forfærdedes de og betoges af Frygt, og meente, at de saae en Aand. 38 Og han sagde til dem: Hvi ere I saa forfærdede, og hvi opstige saadanne Tanker i eders Hjerter? 39 Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, som I see, at jeg haver. 40 Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne. 41 Men der de endnu ikke troede for Glæde og forundrede sig, sagde han til dem: Have I her Noget at æde? 42 Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk, og af en Honningkage. 43 Og han tog det og aad det i deres Paasyn. 44 Men han sagde til dem: Disse ere de Ord, som jeg sagde til eder, der jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig. 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne. 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af. 48 Men I ere Vidner til disse Ting. 49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over eder. Men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft fra det Høie. 50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen. 52 Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53 Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.
• Joh 20:1-9 : 1 Men paa den første Dag i Ugen kom Maria Magdalena aarle, der det var endnu mørkt, til Graven, og saae, at Stenen var borttagen fra Graven. 2 Da løb hun og kom til Simon Peder og til den anden Discipel, hvilken Jesus elskede, og sagde til dem: De have borttaget Herren af Graven, og vi vide ikke, hvor de have lagt ham. 3 Da gik Peder og den anden Discipel ud, og de kom til Graven. 4 Men de To løb tilsammen; og den anden Discipel løb foran, fastere end Peder, og kom først til Graven. 5 Og da han kigede ind, saae han Linklæderne ligge, men gik dog ikke ind. 6 Da kom Simon Peder, som fulgte ham, og gik ind i Graven og saae Linklæderne ligge, 7 og Svededugen, som havde været paa hans Hoved, ikke liggende hos Linklæderne, men sammensvøbt paa et Sted for sig selv. 8 Da gik derfor og den anden Discipel ind, som var kommen først til Graven, og saae og troede; 9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde. 10 Disciplene gik derfor atter hen til Deres. 11 Men Maria stod udenfor ved Graven og græd; som hun da græd, kigede hun ind i Graven; 12 og hun saae to Engle sidde i hvide (Klæder), een ved Hovedet og een ved Fødderne, der hvor Jesu Legeme havde ligget. 13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham. 14 Og der hun dette havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesum staae der; og hun vidste ikke, at det var Jesus. 15 Jesus siger til hende: Qvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! dersom du haver baaret ham bort, da siig mig, hvor du haver lagt ham, saa vil jeg tage ham. 16 Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! — hvilket betyder Mester. — 17 Jesus siger til hende: Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gak til mine Brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud. 18 Men Maria Magdalena kommer og forkynder Disciplene, at hun havde seet Herren, og at han havde sagt hende dette. 19 Der det da var Aften den samme Dag, som var den første i Ugen, og Dørene vare lukkede der, hvor Disciplene vare forsamlede, af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og siger til dem: Fred være med eder! 20 Og der han det sagde, viste han dem sine Hænder og sin Side. Da bleve Disciplene glade, da de saae Herren. 21 Da sagde Jesus atter til dem: Fred være med eder! ligesom Faderen haver udsendt mig, saa sender og jeg eder.
• Kol 1:13 : 13 som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
• 1 Tess 2:12 : 12 og vidnede, at I skulde omgaaes værdigen for Gud, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.