Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.

Thi saa sagde den Herre Herre: I den Stad, af hvilken udgaae Tusinde, skulle Hundrede blive tilovers, og i den, af hvilken Hundrede gaae ud, skulle blive Ti tilovers for Israels Huus.

Thi saa sagde Herren til Israels Huus: Søger mig, saa skulle I leve.

Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaaer ikke frem til Beershaba; thi Gilgal skal vist bortføres, og Bethel skal blive til Forfængelighed.

Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;

I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.

Den, som gjør Syvstjernen og Orion, og omvender Dødens Skygge til Morgenen, og gjør Dagen, at den bliver mørk som Natten, den, som kalder ad Havets Vande og udøser dem ovenpaa Jorden, — Herren er hans Navn,

den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.

De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.

Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.

Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.

Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.

Hader Ondt og elsker Godt, og bestiller Dom i Porten; maaskee Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det Overblevne af Joseph naadig.

Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoths Gud: Der (skal være) Hylen paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ho, ho! og de skulle kalde en Agermand til Sorg, og Hylen skal være hos dem, som forstaae sig paa (at holde) en Klage.

Og (der skal være) Hylen i alle Viingaarde; thi jeg vil fare midt igjennem dig, siger Herren.

Vee dem, som begjære Herrens Dag! hvortil (tjener) den eder? Herrens Dag, den er Mørkhed og ikke Lys,

ligesom naar En flyer for Løvens Ansigt, og Bjørnen møder ham, og (som) En kommer i Huset og hælder sig med sin Haand til Væggen, og Slangen bider ham.

Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.

Jeg haver hadet, (ja) foragtet eders Høitider, og jeg vil ikke lugte eders Forbudsdage.

Thi om I end offre mig Brændoffere og eders Madoffere, saa haver jeg dog ikke Behagelighed dertil, og jeg vil ikke see til eders fede Qvægs Takoffer.

Tag bort fra mig dine Sanges Mangfoldighed, og jeg gider ikke hørt dine Psalteres Lovsange.

Men lad Ret hidvælte sig som Vandene, og Retfærdighed som en stærk Bæk.

Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus?

Ja, I have baaret eders Molechs Hytte og Chiun, eders Billeder, eders Guders Stjerne, som I gjorde eder.

Og jeg vil bortføre eder (herfra) paa hiin Side Damascus, sagde Herren; Zebaoths Gud er hans Navn.