Daniel, som med Andre var ført fangen til Babel, udvælges tilligemed Hanania, Misael og Asaria, til at opdrages og siden at tjene Kongen af Babel

Verse 1

I Jojakims, Judæ Konges, Riges det tredie Aar kom Nebucadnezar, Kongen af Babel, for Jerusalem og beleirede den.

Verse 2

Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.

Verse 3

Og Kongen sagde til Aspenas, sin øverste Kammertjener, at han skulde lade komme af Israels Sønner og af den kongelige Sæd og af de Fornemste

Verse 4

unge Drenge, som slet ingen Lyde var paa, men deilige af Udseende og forstandige i al Viisdom, og som kjendte Forstand og forstode sig paa Vidskab, og i hvilke var Kraft til at staae i Kongens Palads, og at man skulde lære dem den chaldæiske Skrift og Tungemaal.

Verse 5

Og Kongen beskikkede dem hver Dags Ting paa sin Dag af Kongens Mad og af den Viin, som han drak, og til at opføde dem i tre Aar; og naar de vare tilende, da skulde de staae for Kongens Ansigt.

Verse 6

Og der var iblandt dem af Judæ Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria.

Verse 7

Og den øverste Kammertjener gav dem Navne, nemlig, Daniel gav han (det Navn) Beltsazar, og Hanania (kaldte han) Sadrach, og Misael Mesach, og Asaria Abed-Nego.

Han vilde ikke æde af Kongens Mad, for ikke at blive ureen, finder Naade for den øverste Kammertjener, der giver ham den ringe Mad, som han forlanger, hvoraf han og hans Medbrødre dog see bedre ud end de, som aade af Kongens Mad

Verse 8

Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.

Verse 9

Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt.

Verse 10

Og den øverste Kammertjener sagde til Daniel: Jeg frygter for min Herre, Kongen, som haver beskikket eders Mad og eders Drikke; thi hvorfor skulde han see, at eders Ansigter (saae) slettere (ud) end Drengenes, som ere af lige (Vilkaar) med eder, og I skulde sætte mit Hoved i Fare hos Kongen?

Verse 11

Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:

Verse 12

Forsøg dog med dine Tjenere i ti Dage, og lad dem give os Madurter, at vi maae æde, og Vand, at vi maae drikke.

Verse 13

Og lad vor Skikkelse sees for dit Ansigt, og de Drenges Skikkelse, som æde af Kongens Mad, og saa som du seer, (saa) gjør med dine Tjenere.

Verse 14

Og han adlød dem i denne Sag, og forsøgte dem i ti Dage.

Verse 15

Og efterat ti Dage vare tilende, saaes deres Skikkelse deiligere og federe paa Kjødet end alle Drengenes, som aade Kongens Mad.

Verse 16

Da borttog Melzar deres (beskikkede) Mad og den Viin, de skulde drikke, og gav dem Madurter.

Da de indføres til Kongen, findes de meget visere end alle de Vise i Babel

Verse 17

Og disse Drenge, disse fire, dem gav Gud Kundskab og Forstand i al Skrift og Viisdom; men han lod Daniel forstaae sig paa alle Syner og Drømme.

Verse 18

Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.

Verse 19

Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.

Verse 20

Og i alle Sager om Forstands Viisdom, som Kongen spurgte af dem, fandt han dem ti Gange at overgaae alle de Spaamænd og Stjernetydere, som vare i hans ganske Rige.

Verse 21

Og Daniel blev indtil Kong Cyri første Aar.