Kong Nebucadnezar drømmer en Drøm og glemmer den; begjærer af de Vise, at de skulle kundgjøre og udtyde Drømmen for ham, men da de ei kunne, beslutter han at slaae dem alle ihjel

1

Og i Nebucadnezars Riges det andet Aar drømte Nebucadnezar Drømme, og hans Aand blev bekymret, og det var forbi med hans Søvn.

2

Da sagde Kongen, at de skulde kalde Spaamændene og Stjernetyderne og Troldkarlene og Chaldæerne til at forkynde Kongen hans Drømme; og de kom og stode for Kongens Ansigt.

3

Og Kongen sagde til dem: Jeg drømte en Drøm, og min Aand blev bekymret for at vide Drømmen.

4

Da sagde Chaldæerne til Kongen paa Syrisk: Kongen leve evindeligen! siig dine Tjenere Drømmen, og vi skulle kundgjøre Udtydningen.

5

Kongen svarede og, sagde til Chaldæerne: Den Sag er borte for mig; dersom I ikke kundgjøre mig den Drøm og Udtydningen derpaa, skulle I blive hugne i Stykker, og eders Huse gjøres til en Møgdynge.

6

Men dersom I kundgjøre Drømmen og Udtydningen derpaa, da skulle I bekomme Skjenk og Gave og stor Ære af mig; derfor kundgjører mig Drømmen og Udtydningen derpaa.

7

De svarede anden Gang og sagde: Kongen sige sine Tjenere Drømmen, saa ville vi kundgjøre Udtydningen.

8

Kongen svarede og sagde: Sandeligen, jeg mærker, at I ville vinde Tid, efterdi I see, at den Sag er borte for mig.

9

Thi dersom I ikke kundgjøre mig Drømmen, (da) er den ene Dom over eder, som dem, der have taget eder for at sige løgnagtig og fordærvelig Tale for mig, indtil Tiden er forandret; derfor siger mig Drømmen, saa kan jeg vide, at I kunne kundgjøre mig Udtydningen derpaa.

10

(Da) svarede Chaldæerne for Kongen og sagde: Der er intet Menneske paa Jorden, som kan kundgjøre det, som Kongen taler; saa er der ingen (saa) stor og mægtig en Konge, som begjærer saadan Ting af nogen Spaamand eller Stjernetyder eller Chaldæer.

11

Thi den Ting, som Kongen begjærer, er svar, der er og ingen Anden, som kan kundgjøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig er ikke hos Menneskene.

12

For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.

13

Og der udgik en Dom, og de Vise ihjelsloges; og man ledte efter Daniel og hans Medbrødre, at de skulde ihjelslaaes.

Daniel begjærer Tid af Kongen, beder til Herren, som aabenbarer ham Drømmen, hvorfor han takker ham

14

Da lod Daniel et (andet) Raad og Mening igjen komme for Arioch, den Øverste for Kongens Drabanter, som var udgangen for at ihjelslaae de Vise i Babel.

15

Han svarede og sagde til Arioch, Kongens mægtige (Mand): Hvorfor kommer (saa) hastig en Dom fra Kongen? saa gav Arioch Daniel det Ord tilkjende.

16

Og Daniel gik ind og begjærede af Kongen, at han vilde give ham Tid til at kundgjøre Kongen Udtydningen.

17

Da gik Daniel til sit Huus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, den Sag,

18

for at de skulde begjære Barmhjertighed af Gud i Himmelen over dette Hemmelige, saa man ikke skulde omkomme Daniel og hans Medbrødre med de øvrige Vise i Babel.

19

Da blev det Hemmelige aabenbaret for Daniel i et Syn om Natten; da velsignede Daniel Gud i Himmelen.

20

Daniel svarede og sagde: Guds Navn være velsignet fra Evighed og indtil Evighed! thi Viisdommen og Styrken er hans.

21

Thi han forandrer beleilige og bestemte Tider, han, som afsætter Konger, og som stadfæster Konger; han giver de Vise Viisdom, og dem Kundskab, som kjende Forstand.

22

Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.

23

Jeg takker og priser dig, mine Fædres Gud! at du haver givet mig Viisdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begjærede af dig, nemlig, du har kundgjort os Kongens Sag.

Han fortæller Drømmen for Kongen og udlægger den om fire store Verdensriger

24

Derfor gik Daniel op til Arioch, som Kongen havde beskikket at omkomme de Vise i Babel; han gik og sagde saaledes til ham: Du skal ikke omkomme de Vise i Babel; før mig op for Kongen, saa vil jeg kundgjøre Kongen Udtydningen.

25

Da førte Arioch Daniel hasteligen op for Kongen, og sagde saaledes til ham: Jeg haver fundet en Mand af de bortførte Folk af Juda, som skal kundgjøre Kongen Udtydningen.

26

Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?

27

Daniel svarede for Kongen og sagde: Det Hemmelige, som Kongen begjærer, kunne ikke de Vise, Stjernetydere, Spaamænd og Sandsigere kundgjøre Kongen.

28

Men der er en Gud i Himmelen, som aabenbarer hemmelige Ting, han haver kundgjort Kong Nebucadnezar, hvad som skee skal i de sidste Dage; din Drøm og Synerne i dit Hoved paa din Seng ere disse:

29

Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.

30

Og mig (anlangende), dette Hemmelige er mig aabenbaret, ikke af den Viisdom, som er i mig fremfor alle dem, der leve, men derfor, at Udtydningen skulde gives Kongen tilkjende, og du maatte vide dit Hjertes Tanker.

31

Du, o Konge! saae, og see, der var et stort Billede, det samme Billede var stort, og Skinnet deraf var herligt for dig, og dets Udseende var forfærdeligt.

32

Det samme Billedes Hoved var af godt Guld, dets Bryst og dets Arme af Sølv, dets Bug og dets Lænder af Kobber.

33

Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.

34

Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem.

35

Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.

36

Det er Drømmen, og Udtydningen derpaa skulle vi sige for Kongen.

37

Du, o Konge! er en Konge over Konger; thi Gud af Himmelen haver givet dig Riget, Magten og Styrken og Æren.

38

Og allesteds, hvor Mennesker boe, Dyrene paa Marken og Fuglene under Himmelen, haver han givet i din Haand og ladet dig herske over alle disse; du er selv det Guldhoved.

39

Og efter dig skal opkomme et andet Rige, ringere end dit, og det tredie Rige (skal være) et andet af Kobber, som skal herske over al Jorden.

40

Og det fjerde Rige skal være stærkt som Jernet; eftersom Jernet knuser og svækker Alting, ja, som Jernet, der sønderslaaer alle disse Ting, skal det og knuse og sønderslaae.

41

Men at du saae Fødderne og Tæerne, en Deel være af Pottemagers Leer, og en Deel af Jern, er, at det skal blive et deelt Rige, og der skal blive (noget) af Jernets Styrke derudi, efterdi du saae, at Jernet var blandet med Lerets Dynd.

42

Og at Tæerne paa Fødderne vare en Deel af Jern, og en Deel af Leer, (er, at) det skal være tildeels et stærkt Rige, og tildeels skal det være skrøbeligt.

43

At du saae Jernet blandet med Lerets Dynd, (er, at) de skulle (vel) blande sig formedelst Menneskets Sæd, (og dog) ikke hænge ved, det ene ved det andet, ligesom Jernet ikke kan blandes med Leret.

44

Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.

45

Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.

Kongen ophøier ham og hans Medbrødre

46

Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.

47

Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder, og en Herre over Konger, og som aabenbarer hemmelige Ting, efterdi du kunde aabenbare dette Hemmelige.

48

Da gjorde Kongen Daniel stor, og gav ham mange store Foræringer, og gjorde ham til en mægtig (Mand) over alt Babels Landskab, og den øverste Forstander over alle Vise i Babel.

49

Og Daniel begjærede af Kongen, og han beskikkede over Bestillingen i Babels Landskab Sadrach, Mesach og Abed-Nego; men Daniel (blev) i Kongens Port.