Beltsazar, Kongen i Babel, holder et stort Gjæstebud, hvorved han misbruger Templets Kar

1

Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde.

2

Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem.

3

Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer.

4

De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.

Han seer en Haand, som skriver paa Væggen en Skrift, hvilken Ingen kunde læse eller udtyde, og forskrækkes

5

I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.

6

Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

7

Kongen raabte med Vælde, at man skulde lade Stjernetyderne, Chaldæerne og Sandsigerne komme op; Kongen svarede og sagde til de Vise af Babel: Hvilket Menneske, der læser denne Skrift og kundgjør mig dens Udtydning, skal klædes med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om sin Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.

8

Da bleve alle Kongens Vise førte op; men de kunde hverken læse Skriften eller kundgjøre Kongen dens Udtydning.

9

Da blev Kong Beltsazar meget forfærdet, og hans Farve skiftedes paa ham, og hans Vældige bleve tvivlraadige.

Daniel kaldes op til Kongen, læser Skriften og udlægger den om Kongen selv og hans Riges Undergang

10

(Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.

11

Der er en Mand i dit Rige, i hvilken de hellige Guders Aand er, og i din Faders Dage blev Oplysning og Klogskab og Viisdom funden i ham ligesom Guders Viisdom, og din Fader, Kong Nebucadnezar, satte ham over Spaamændene, Stjernetyderne, Chaldæerne, Sandsigerne, (ja) din Fader, o Konge! (gjorde det),

12

fordi der var en Ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgjøre mørke Taler og løse vanskelige Ting funden i ham, i Daniel, hvilken Kongen kaldte Beltsazar; lad nu Daniel kaldes, saa skal han kundgjøre Udtydningen.

13

Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?

14

Og jeg haver hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og Oplysning og Klogskab og ypperlig Viisdom er funden i dig.

15

Og nu vare de Vise, Stjernetyderne, som skulde læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, førte op for mig, og de kunde ikke kundgjøre mig denne Sags Udtydning.

16

Men jeg, jeg hørte om dig, at du kan vist udtyde og løse vanskelige Ting; nu, om du kan læse denne Skrift og kundgjøre mig dens Udtydning, da skal du blive klædt med Purpur, og (bære) en Guldkjæde om din Hals, og være den tredie Mægtige i Riget.

17

Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.

18

Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden.

19

Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.

20

Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.

21

Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.

22

Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt.

23

Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.

24

Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.

25

Og denne er Skriften, som er optegnet: Mene, Mene, Thekel, Upharsin.

26

Denne er Udtydningen derpaa: Mene, tællet haver Gud dit Rige og fuldkommet det.

27

Thekel, du er veiet i Vægtskaaler og funden for let.

28

Peres, adskilt er dit Rige og givet de Meder og Perser.

Beltsazar gjør Daniel Ære derfor, men omkommer i den samme Nat

29

Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget.

30

I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.