I Kong Beltsazars Riges tredie Aar, da saaes af mig et Syn, (af) mig Daniel, efter det, som var seet af mig i Begyndelsen.

Og jeg saae i Synet, og det skede, der jeg saae det, at jeg var i Slottet Susan, som er i det Landskab Elam, ja, jeg saae i Synet, at jeg, jeg var ved Ulai Flod.

Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op.

Jeg saae, at samme Væder stangede mod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staae for dens Ansigt, (der var) ei (heller) Nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev stor.

Og jeg, jeg gav Agt paa, og see, en Gjedebuk kom fra Vesten over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden, og samme Gjedebuk havde et anseeligt Horn imellem sine Øine.

Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, som jeg saae staae for Floden, og den løb til den i sin kraftige Grumhed.

Og jeg saae den, at den kom nær til Væderen og blev forbittret paa den, og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staae for dens Ansigt; og den kastede den paa Jorden og nedtraadte den, og der var Ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold.

Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.

Og af det ene af dem udkom et lidet Horn, og det voxede overmaade mod Sønden og mod Østen og mod det deilige (Land).

Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem.

Ja, det voxede indtil Hærens Fyrste, og det daglige (Offer) blev borttaget af det, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet.

Og Hæren blev hengiven (tillige) med det daglige (Offer) formedelst Overtrædelsen, og det nedkastede Sandhed til Jorden, og gjorde det, og havde Lykke.

Derefter hørte jeg en Hellig, som talede, og en Hellig sagde til den Samme, der talede: Hvorlænge skal dette Syn vare om det daglige (Offer) og den Overtrædelse, som ødelægger, at baade Helligdommen og Hæren skulle hengives at nedtrædes?

Og han sagde til mig: Indtil to tusinde og tre hundrede Aftener (og) Morgener, saa skal Helligdommen retfærdiggjøres.

Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.

Og jeg hørte et Menneskes Røst imellem Ulai, og han raabte og sagde: Gabriel! lad denne forstaae dette Syn.

Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.

Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.

Og han sagde: See, jeg vil kundgjøre dig, hvad der skal skee i den sidste Vrede; thi Enden (kommer) til den bestemte Tid.

Den Væder, som du saae, der havde de to Horn, er de Konger af Medien og Persien.

Og den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn, som var imellem dens Øine, er den første Konge.

Og at det blev sønderbrudt, og fire stode istedet for det, (er, at) fire Kongeriger skulle opstaae af det Folk, men ikke med hans Kraft.

Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.

Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.

Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.

Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.

Og det var (næsten) forbi med mig, Daniel, og jeg var (nogle) Dage syg, siden stod jeg op og udrettede Kongens Gjerning: og jeg var forskrækket over det Syn, men (der var) Ingen, som mærkede det.