Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Steentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget; og du skal gjøre dig en Ark af Træ.

Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød; og du skal lægge dem i Arken.

Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ, og udhuggede to Steentavler som de første; og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand.

Da skrev han paa Tavlerne, som den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.

Saa vendte jeg mig og gik ned af Bjerget, og lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de vare der, saasom Herren havde befalet mig.

Og Israels Børn reiste fra Beeroth-Bene-Jaakan (til) Mosera; der døde Aron og blev begraven der, og hans Søn Eleasar gjorde Præsteembede i hans Sted.

Derfra reiste de til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land, hvor Vandbække ere.

Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagtes Ark, til at staae for Herrens Ansigt, til at tjene ham og til at velsigne i hans Navn, indtil denne Dag.

Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

Og jeg stod paa Bjerget, som de første Dage, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter; og Herren hørte mig ogsaa denne Gang, Herren vilde ikke fordærve dig.

Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at reise for Folkets Ansigt, at de maae komme ind at eie Landet, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.

Og nu, Israel, hvad begjærer Herren din Gud af dig? uden at du skal frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veie, og at elske ham, og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl,

at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag; at det skal gaae dig vel.

See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.

(Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.

Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.

Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne, og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som anseer ikke Personer og tager ei Gave,

som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.

Derfor skulle I elske den Fremmede; thi I have været fremmede i Ægypti Land.

Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene; og du skal hænge hart ved ham og sværge ved hans Navn.

Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.

Dine Fædre droge ned i Ægypten, halvfjerdsindstyve Personer i Tal; men nu haver Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.