Og du skal elske Herren din Gud, og tage vare paa hans Varetægt og hans Skikke og hans Rette og hans Bud, alle Dage.

Og I skulle vide idag, at jeg taler ikke med eders Børn, som ikke vide, og som ikke have seet Herrens eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm,

og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,

og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, der de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag,

og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,

og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, som var Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Pauluner og alt levende Væsen, som var i Følge med dem, midt iblandt det ganske Israel.

Thi eders Øine have seet alle Herrens store Gjerninger, som han haver gjort.

Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,

og at I maae forlænge eders Dage i Landet, hvilket Herren svoer eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Melk og Honning.

Thi det Land, hvor du kommer hen, til at eie det, det er ikke som Ægypti Land, hvorfra I ere uddragne, der, hvor du saaede din Sæd, og maatte selv gaae og vande den som en Urtehave.

Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn.

(Det er) et Land, som Herren din Gud har nøie Agt paa; Herrens din Guds Øine (see) stedse derpaa, fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.

Og det skal skee, dersom I alvorligen høre mine Bud, som jeg byder eder idag, at elske Herren eders Gud, og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl,

da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Viin og din Olie.

Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.

Tager eder vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, at I vige af og tjene andre Guder, og tilbede for dem,

og Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart omkomme fra det gode Land, som Herren giver eder.

Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl, og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til Span imellem eders Øine.

Og I skulle lære eders Børn dem, ved at tale derom, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du staaer op.

Og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Huus og paa dine Porte;

at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.

Thi om I flitteligen tage vare paa alt dette Bud, som jeg byder eder, at gjøre det, at elske Herren eders Gud, at vandre i alle hans Veie og at hænge ved ham,

da skal Herren fordrive alle disse Folk fra at være for eders Ansigt, og I skulle eie større og stærkere Folk, end I ere.

Hvert det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, skal høre eder til; fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Phrat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.

Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.

See, jeg lægger idag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:

Velsignelse, naar I lyde Herrens eders Guds Bud, som jeg byder eder idag;

men Forbandelse, dersom I ikke lyde Herrens eders Guds Bud, og vige af den Vei, som jeg byder eder idag, til at vandre efter andre Guder, som I ikke kjende.

Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, hvor du kommer hen, til at eie det, da skal du give Velsignelsen paa det Bjerg Grissim, og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.

Ere de ikke paa hiin Side Jordanen bag Veien, imod Solens Nedgang, i Cananitens Land, som boer paa den slette Mark, tvært over for Gilgal, ved More Lunde?

Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.

Saa skulle I tage vare paa at gjøre efter alle de Skikke og Rette, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.