Verse 1
Naar Herren din Gud haver udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, at du eier dem og boer i deres Stæder og i deres Huse,
Verse 2
da skal du fraskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eie det.
Verse 3
Du skal berede dig Vei (til dem), og du skal dele i tre Dele dit Lands Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være (saaledes), at hver Manddraber kan flye derhen.
Verse 4
Og denne skal være den Manddrabers Sag, som maa flye derhen og blive ved Live: Den, som slaaer sin Næste uvidende og haver ikke hadet ham tilforn,
Verse 5
og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
Verse 6
at Blodhevneren skal ikke forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naae ham, naar Veien er lang, og slaae ham ihjel, enddog ingen Dødsdom er over ham, thi han havde ikke hadet ham tilforn.
Verse 7
Derfor byder jeg dig, sigende: Du skal fraskille dig tre Stæder.
Verse 8
Og dersom Herren din Gud gjør dit Landemærke videre, saasom han haver svoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre,
Verse 9
om du holder alt dette Bud, at gjøre det, hvilket jeg befaler dig idag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veie alle Dage, da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre;
Verse 10
at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
Verse 11
Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
Verse 12
da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra, og give ham i Blodhevnerens Haand, og han skal døe.
Verse 13
Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
Verse 14
Du skal ikke forflytte din Næstes Markeskjel, som de Forrige satte til Skjel, i din Arv, som du arver i dit Land, som Herren din Gud giver dig at eie det.
Verse 15
Der skal ikke eet Vidne opstaae imod Nogen for nogen Misgjerning eller for nogen Synd, i hvad Synd Nogen haver syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.
Verse 16
Naar et fortrædeligt Vidne opstaaer imod Nogen, at svare imod ham om Afvigelse,
Verse 17
da skulle de to Mænd, som have Trætte, staae for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, som skulle være i de samme Dage.
Verse 18
Og Dommerne skulle flittigen randsage, og see, er det Vidne et falskt Vidne, som haver svaret falskeligen imod sin Broder,
Verse 19
da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;
Verse 20
at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
Verse 21
Og dit Øie skal ikke spare: Liv for Liv, Øie for Øie, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.