Verse 1
Naar du uddrager til Krig imod din Fjende, og du seer Heste og Vogne, ja Folk, flere end du, da skal du ikke frygte for dem; thi Herren din Gud er med dig, han, som opførte dig af Ægypti Land.
Verse 2
Og det skal skee, naar I komme til Striden, da skal Præsten gaae frem og tale til Folket.
Verse 3
Og han skal sige til dem: Hør Israel! I komme idag til Striden imod eders Fjender, lader eders Hjerte ikke blive blødt, frygter ikke og forfærdes ikke, og gruer ikke for deres Ansigt.
Verse 4
Thi Herren eders Gud er den, som gaaer med eder, at stride for eder imod eders Fjender, for at frelse eder.
Verse 5
Men Fogederne skulle tale til Folket og sige: Hvo er den Mand, som haver bygget et nyt Huus og ikke indviet det? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal indvie det.
Verse 6
Og hvo er den Mand, som haver plantet en Viingaard og haver ikke gjort den almindelig? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal gjøre den almindelig.
Verse 7
Og hvo er den Mand, som haver trolovet sig en Hustru og haver ikke taget hende? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.
Verse 8
Og Fogederne skulle blive ved at tale til Folket og sige: Hvo er den Mand, som er frygtagtig og blødhjertig? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal gjøre sine Brødres Hjerte mistrøstigt, som hans Hjerte er.
Verse 9
Og det skal skee, naar Fogederne have endt at tale til Folket, da skulle de beskikke Fyrsterne for Hæren fremmest for Folket.
Verse 10
Naar du kommer frem til en Stad til at stride imod den, da skal du tilbyde den Fred.
Verse 11
Og det skal skee, om den svarer dig fredsommelig og lader op for dig, da skal det skee, at alt det Folk, som findes i den, skal være dig skatskyldigt og tjene dig.
Verse 12
Men dersom den ikke vil gjøre Fred med dig, men føre Krig imod dig, da skal du beleire den.
Verse 13
Og Herren din Gud skal give den i din Haand, og du skal slaae alt Mandkjøn derudi med skarpe Sværd.
Verse 14
Alene Qvinderne og smaae Børn og Fæet og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf skal du røve for dig; og du skal æde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud haver givet dig.
Verse 15
Saaledes skal du gjøre med alle Stæderne, som ere saare langt fra dig, som ikke ere af disse Hedningers Stæder.
Verse 16
Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande.
Verse 17
Thi du skal aldeles ødelægge dem, nemlig de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter og de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter, saasom Herren din Gud haver budet dig;
Verse 18
paa det at de ikke skulle lære eder at gjøre efter alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort for deres Guder, og I (saa) skulle synde mod Herren eders Gud.
Verse 19
Naar du beleirer en Stad mange Dage, og strider imod den for at indtage den, da skal du ikke fordærve dens Træer, at slaae paa dem med Øxen, thi du skal æde af dem og ikke afhugge dem; men for Mennesket er et vildt Træ tjenligt, at komme for dig til et Bolværk.
Verse 20
Det Træ alene, som du veed, at det er ikke Træ til Spise, det maa du fordærve og afhugge, at du kan bygge Bolværk imod Staden, den, som fører Krig imod dig, indtil den nedfalder.