Naar der bliver funden en Ihjelslagen i Landet, som Herren din Gud giver dig at eie det, En, som er falden paa Marken, (og) det er ikke vitterligt, hvo ham haver ihjelslaget,

da skulle dine Ældste og dine Dommere udgaae, og de skulle maale til de Stæder, som ere rundt omkring den Ihjelslagne.

Og den Stad, som er næst ved den Ihjelslagne, den Stads Ældste skulle tage en Qvie af Qvæget, som man ikke haver arbeidet med, som ikke haver draget i Aag.

Og de Ældste af den samme Stad skulle føre Qvien ned til en skarp Dal, som ikke arbeides eller saaes udi; og der i Dalen skulle de hugge Halsen af Qvien.

Saa skulle Præsterne, Levi Sønner, gaae frem; thi Herren din Gud haver udvalgt dem til at tjene sig og til at velsigne i Herrens Navn; og al Trætte og al Plage skal være efter deres Ord.

Og alle de Ældste af den samme Stad, de, som ere næst ved den Ihjelslagne, de skulle toe deres Hænder over Qvien, som Halsen er afhuggen paa i Dalen.

Og de skulle svare og sige: Vore Hænder have ikke udøst dette Blod, og vore Øine have ikke seet det.

Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.

Og du, du skal borttage det uskyldige Blod midt fra dig; thi du skal gjøre det, som ret er for Herrens Øine.

Naar du uddrager i Krigen imod dine Fjender, og Herren din Gud giver dem i din Haand, at du fører deres Fangne i Fængsel,

og du seer iblandt Fangerne en Qvinde, som er deilig af Skikkelse, og du faaer Lyst til hende, og du tager dig (hende) til Hustru,

da skal du føre hende midt ind i dit Huus, og hun skal lade rage sit Hoved og afskjære sine Negle.

Og hun skal bortlægge sin Fængsels Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Huus og begræde sin Fader og sin Moder en heel Maaned; og derefter maa du gaae til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.

Men det skal skee, om du ikke haver Behagelighed til hende, da skal du lade hende fare efter hendes Sjæls (Begjæring), og ikke sælge hende for Penge; du skal ikke drive Handel med hende for den Sags Skyld, at du haver krænket hende.

Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

da skal det skee paa den Dag, han lader sine Børn arve det, han haver, at han ikke skal formaae at gjøre hendes Søn, som han elsker, til den Førstefødte, for hendes førstefødte Søns Ansigt, som han hader.

Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.

Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

da skulle hans Fader og hans Moder tage fat paa ham, og udføre ham til de Ældste i hans Stad og til hans Steds Port.

Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.

Saa skulle alle Mændene i hans Stad stene ham med Stene, og han skal døe, og du skal borttage den Onde midt fra dig, at al Israel maa høre det og frygte sig.

Og naar en Mand haver gjort en Synd, (som har fortjent) Dødsdom, og han dødes, og du hænger ham paa et Træ,

da skal hans døde Krop ikke blive Natten over paa Træet, men du skal begrave ham paa den samme Dag, thi den er en Guds Forbandelse, som bliver hængt; og du skal ikke gjøre dit Land ureent, som Herren din Gud giver dig til Arv.