Verse 1
Ingen Gilding, enten han er knust eller skaaren, maa komme i Herrens Forsamling.
Verse 2
Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling.
Verse 3
En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
Verse 4
for den Sags Skyld, at de ikke forekom eder med Brød og med Vand paa Veien, der I gik ud af Ægypten, og fordi han leiede Bileam, Beors Søn, af Pethor i Mesopotamia, imod dig, til at forbande dig.
Verse 5
Men Herren din Gud vilde ikke høre Bileam, og Herren din Gud vendte dig Forbandelsen om til Velsignelse; thi Herren din Gud havde dig kjær.
Verse 6
Du skal ikke søge deres Fred eller deres Gode, alle dine Dage evindeligen.
Verse 7
Du skal ikke have Vederstyggelighed til en Edomit, thi han er din Broder; du skal ikke have Vederstyggelighed til en Ægypter, thi du haver været Fremmed i hans Land.
Verse 8
De Børn, som de avle sig i det tredie Led, de maae komme i Herrens Menighed.
Verse 9
Naar du gaaer ud af Leiren imod dine Fjender, da tag dig vare for al ond Handel.
Verse 10
Naar der er en Mand iblandt eder, som ikke er reen for det, som ham kunde hændes om Natten, da skal han gaae ud udenfor Leiren, han skal ikke komme ind i Leiren.
Verse 11
Og det skal skee, henimod Aften skal han bade sig i Vand; og naar Solen gaaer ned, skal han komme ind i Leiren.
Verse 12
Og du skal have et Sted udenfor Leiren, og du skal udgaae derhen udenfor.
Verse 13
Og du skal have en Spade foruden dine Vaaben; og det skal skee, naar du haver siddet derude, da skal du grave dermed, og vende dig om og skjule det, som er gaaet fra dig.
Verse 14
Thi Herren din Gud vandrer midt iblandt din Leir, for at udfrie dig og at give dine Fjender for dit Ansigt, og din Leir skal være hellig, at han skal ikke see nogen ubluelig Handel hos dig, og vende sig bort fra dig.
Verse 15
Du skal ikke overantvorde en Tjener til sin Herre, som er undkommen fra sin Herre til dig.
Verse 16
Han skal blive hos dig midt iblandt dig paa det Sted, som han udvælger sig til Gode i een af dine Porte; du skal ikke forfordele ham.
Verse 17
Der skal ingen Skjøge være af Israels Døttre, og ingen Skjørlevner skal være af Israels Sønner.
Verse 18
Du skal ikke indføre Skjøgeløn eller Hundeværd i Herrens din Guds Huus for noget Løfte; thi de ere Herren din Gud ogsaa begge en Vederstyggelighed.
Verse 19
Du skal ikke tage Aager af din Broder, Pengeaager, Madaager eller Aager af nogen Ting, som kan aagres med.
Verse 20
Af en Fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager; at Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til, i det Land, hvor du kommer hen til at eie det.
Verse 21
Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve at betale det; thi Herren din Gud vil visseligen udkræve det af dig, og det skal være dig til Synd.
Verse 22
Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd.
Verse 23
Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.
Verse 24
Naar du kommer i din Næstes Viingaard, da maa du æde Druer efter din Sjæls (Begjæring), til du er mæt; men du skal Intet lægge i dit Kar.
Verse 25
Naar du kommer i din Næstes staaende (Korn), da maa du plukke Ax af med din Haand; men du skal ikke røre Seglen over din Næstes staaende (Korn).