Og vi vendte os og droge op ad Veien til Basan; saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.

Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.

Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand; og vi sloge ham, indtil at Ingen blev ham tilovers.

Og vi indtoge alle hans Stæder paa den samme Tid; der var ikke en Stad, som vi jo toge fra dem; tredsindstyve Stæder, den ganske Egn Argob, Ogs Rige i Basan.

Alle disse Stæder vare faste, med høie Mure, dobbelte Porte og Stænger, foruden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer.

Og vi ødelagde dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon, (ja) vi ødelagde alle Stæderne, Mænd, Qvinder og smaae Børn.

Men alt Fæet og Rovet, som var i Stæderne, røvede vi for os.

Saa toge vi paa den samme Tid Landet af de to amoritiske Kongers Haand, som vare paa denne Side Jordanen, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon,

— de Zidonier kaldte Hermon Sirjon, men Amoriterne kaldte det Senir —

alle Stæderne paa det jævne (Land) og al Gilead og al Basan, indtil Salcha og Edrei, som vare Stæder i Ogs Rige i Basan.

Thi Kong Og af Basan var aleneste overbleven af de øvrige Kjæmper; see, hans Seng, den Jernseng, er den ikke i Ammons Børns Rabba? ni Alen er dens Længde, og fire Alen er dens Bredde, efter en Mands Albue.

Og vi toge det Land ind paa den samme Tid; fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæk, og Halvdelen af Gileads Bjerg med sine Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne.

Og det Øvrige af Gilead og al Basan, Ogs Rige, gav jeg Manasse halve Stamme; den ganske Egn Argob med al Basan, det samme er kaldet Kjæmpelandet.

Jair, Manasse Søn, indtog den ganske Egn Argob indtil Gesuriternes og Maachathiternes Landemærke; og han kaldte dem efter sit Navn Basan-Havoth-Jair, indtil denne Dag.

Saa gav jeg Machir Gilead.

Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Bækken, og Landemærket, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke,

og den slette Mark, og Jordanen og Landemærket, fra Cinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig det salte Hav, nede ved Pisgæ Vandløb imod Østen.

Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.

Aleneste eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ, — jeg veed, at I have meget Fæ — de maae blive i eders Stæder, som jeg haver givet eder;

indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed, ligesom eder, at de ogsaa kunne eie det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hiin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage, hver til sin Eiendom, som jeg haver givet eder.

Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.

Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.

Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:

Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?

Kjære, lad mig fare over, og lad mig see det gode Land, som er der over Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.

Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.

Gak op paa Pisgæ Top, og opløft dine Øine mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og see det med dine Øine; thi du skal ikke gaae over denne Jordan.

Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

Og vi bleve i den Dal, imod Peors Huus.