Og Mose gik op af Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgæ Top, som er lige imod Jericho; og Herren lod ham see alt Gileads Land indtil Dan,

og al Naphthali, og Ephraims og Manasse Land, og alt Judæ Land indtil det yderste Hav,

og Sønden og den slette (Egn), den Dal hos Jericho, (som er) Palmestaden, indtil Zoar.

Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.

Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land efter Herrens Mund.

Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tvært over for Peors Huus; og Ingen haver vidst hans Grav indtil denne Dag.

Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.

Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.

Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

Men der opstod ikke en Prophet ydermere i Israel som Mose, hvilken Herren kjendte Ansigt til Ansigt;

til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,

og til al den stærke Haand og til al den store Forskrækkelse, som Mose gjorde for al Israels Øine.