Verse 1
Og dette er det Bud, de Skikke og de Rette, som Herren eders Gud haver budet at lære eder, for at I skulle gjøre (derefter) i Landet, til hvilket I drage over for at eie det;
Verse 2
paa det du skal frygte Herren din Gud, at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maae forlænges.
Verse 3
Og Israel! du skal høre og bevare dette, at gjøre (derefter), at det maa gaae dig vel, og at I maae blive saare mangfoldige, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, i et Land, som flyder med Melk og Honning.
Verse 4
Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een.
Verse 5
Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af al din Formue.
Verse 6
Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte.
Verse 7
Og du skal igjentage dem for dine Børn, og tale om dem, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du opstaaer.
Verse 8
Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand, og de skulle være dig til Span imellem dine Øine.
Verse 9
Og du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Huus og paa dine Porte.
Verse 10
Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget,
Verse 11
og Huse, opfyldte med alt Godt, som du ikke haver opfyldt, og udhugne Grøfter, som du ikke haver udhugget, Viingaarde og Oliegaarde, som du ikke haver plantet, og du æder og bliver mæt,
Verse 12
saa tag dig vare, at du ikke forglemmer Herren, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.
Verse 13
Du skal frygte Herren din Gud og tjene ham, og du skal sværge ved hans Navn.
Verse 14
I skulle ikke gaae efter andre Guder, af de Folks Guder, som ere trindt omkring eder;
Verse 15
thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
Verse 16
I skulle ikke friste Herren eders Gud, saasom I fristede ham i Massa.
Verse 17
I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
Verse 18
Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
Verse 19
at han skal udstøde alle dine Fjender for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
Verse 20
Naar din Søn spørger dig herefter og siger: Hvad er det for Vidnesbyrd og Skikke og Rette, som Herren vor Gud haver budet eder?
Verse 21
da skal du sige til din Søn: Vi vare Pharaos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand.
Verse 22
Og Herren gjorde Tegn og store og onde underlige Ting i Ægypten, paa Pharao og paa alt hans Huus, for vore Øine.
Verse 23
Og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind, for at give os det Land, som han havde svoret vore Fædre.
Verse 24
Og Herren haver budet os at gjøre alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud; at det maa gaae os vel alle Dage, at han maa holde os ved Live, som (det sees) paa denne Dag.
Verse 25
Og det skal være os Retfærdighed, naar vi tage vare paa at gjøre alt dette Bud, for Herrens vor Guds Ansigt, saasom han haver budet os.