Og det skede i Ahasveri Dage, — han er den Ahasverus, som regjerede fra India og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber —

i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,

i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt,

der han lod see sit Riges herlige Rigdom (og) sin Majestæts prægtige Ære mange Dage, (nemlig) hundrede og fiirsindstyve Dage.

Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.

(Der hængte) hvide, grønne og blaae (Tapeter), heftede (tilsammen) med kostelige linnede og Purpur-Snorer, i Sølvringe og paa Marmorstøtter; Bænkene vare af Guld og Sølv, paa Gulvet var Porphyr og Marmor-(Steen) og Pari-(Steen) og fiolblaa (Steen).

Og man gav (dem) at drikke i Guldkar, og Karrene vare af adskillig (Dannelse), og der var megen kongelig Viin, som Kongen formaaede.

Og man drak efter Loven, der nødte ikke Nogen (den Anden); thi saa havde Kongen befalet alle de Store i sit Huus at gjøre efter Enhvers (frie) Villie.

Vasthi, Dronningen, gjorde og et Gjæstebud for Qvinderne i det kongelige Huus, som var Kong Ahasveri.

Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,

at de skulde føre Dronning Vasthi frem for Kongens Ansigt med Rigets Krone, for at lade Folket og Fyrsterne see hendes Deilighed; thi hun var deilig af Udseende.

Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord, som (skede) ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Hastighed optændtes i ham.

Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —

og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:

Hvad skal man efter Loven gjøre ved Dronning Vasthi, fordi at hun ikke haver gjort efter Kongens, Ahasveri, Ord ved Kammertjenerne?

Og Memuchan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi haver ikke aleneste handlet ilde imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kongens, Ahasveri, Landskaber.

Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.

Og paa denne Dag skulle Fyrstinderne i Persien og Medien (ligesaa) sige til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Gjerning; og saa (skal der komme) Foragtelse og Vrede nok.

Dersom (det synes) Kongen godt, saa lade man et kongeligt Bud udgaae fra ham og skrives iblandt de Persers og Meders Love, saa at det ikke overtrædes: at Vasthi skal ikke komme for Kong Ahasveri Ansigt, og Kongen give hendes Næste, som er bedre end hun, hendes Rige.

Naar Kongens Befaling, som han skal gjøre, skal høres i hans ganske Rige, endskjøndt det er stort, da skulle alle Qvinderne holde deres Mænd i Ære, baade Store og Smaae.

Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.

Og han udsendte Breve til alle Kongens Landskaber, i hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal: at hver Mand skal have Herredømme i sit Huus og tale efter sit Folks Tungemaal.