Efter disse Gjerninger, der Kong Ahasveri Hastighed var stillet, kom han Vasthi ihu, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet over hende.

Da sagde Kongens Tjenere, som tjente Ham: Man oplede Kongen unge Jomfruer, (som ere) deilige af Udseende,

og Kongen beskikke Befalingsmænd i alle sit Riges Landskaber, at de samle alle unge Jomfruer, (som ere) deilige af Udseende, til det Slot Sufan, til Qvindernes Huus, under Hegais, Kongens Kammertjeners, Haand, som tager vare paa Qvinderne, og give (dem de Ting, som høre til) deres Renselser.

Og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øine, hun skal vorde Dronning i Vasthis Sted. Og dette Ord syntes godt for Kongens Øine, og han gjorde saa.

Der var en jødisk Mand i det Slot Susan, hvis Navn var Mardochæus, Søn af Jair, Søn af Simei, Søn af Kis, en benjaminitisk Mand,

hvilken var bortført af Jerusalem med den bortførte (Hob), som blev bortført med Jechonia, Judæ Konge, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre.

Og han var Hadassas Fosterfader, hun er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skjøn af Skikkelse og deilig af Udseende, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardochæus sig hende til Datter.

Og det skede, der Kongens Ord og Lov blev hørt, og der mange unge Piger bleve samlede paa det Slot Susan under Hegais Haand, blev og Esther tagen til Kongens Huus under Hegais Haand, som tog vare paa Qvinderne.

Og den unge Pige syntes god for hans Øine og fik Miskundhed for hans Ansigt; derfor hastede han med (de Ting, som hørte til) hendes Renselser, og med hendes Dele, at give hende dem, og at give hende syv skjønne unge Piger af Kongens Huus; og han omskiftede hende og hendes Piger til det gode (Sted) i Qvindernes Huus.

(Men) Esther havde ikke kundgjort sit Folk og sin Slægt; thi Mardochæus havde befalet hende, at hun ikke skulde give det tilkjende.

Og Mardochæus gik dagligen for Forgaarden ved Qvindernes Huus, at fornemme, om (det gik) Esther vel, og hvad med hende skulde skee.

Og der hver Piges Orden kom at gaae ind til Kongen, Ahasverus, efterat tolv Maaneder vare tilende med hende efter Qvindernes Lov, — thi deres Renselses Dage skulde saaledes opfyldes, (nemlig) sex Maaneder med Olie af Myrrha, og sex Maaneder med kostelige Urter og (andre) Qvindernes Renselser —

da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.

Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.

Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.

Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus, til hans kongelige Huus, i den tiende Maaned, det er Thebeth Maaned, i hans Riges syvende Aar.

Og Kongen elskede Esther fremfor alle Qvinder, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruer, og han satte Rigets Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.

Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.

Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.

Esther havde ikke givet sin Slægt, ei heller sit Folk tilkjende, ligesom Mardochæus havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardochæi Ord, ligesom da hun blev opfostret hos ham.

I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.

Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.

Og denne Handel blev undersøgt og fundet (at være saa), og de bleve begge hængte paa et Træ; og det blev skrevet i de daglige Handelers Bog for Kongens Ansigt.