Dronning Esther gaaer til Kongen og finder Naade for ham, beder ham og Haman at komme til det Gjæstebud, som hun havde tilberedt, og da det var skeet, beder hun dem at komme om anden Dagen igjen
Og det skede paa den tredie Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder, og stod i Kongens Huses inderste Forgaard mod Kongens Huus; og Kongen sad paa sin kongelige Throne i det kongelige Huus, mod Døren paa Huset.
Og det skede, der Kongen saae Esther, Dronningen, staae i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øine, og Kongen udrakte til Esther Guldspiret, som var i hans Haand; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, saa komme Kongen og Haman idag til det Gjæstebud, som jeg haver tillavet for ham.
Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gjøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gjæstebudet, som Esther havde, tillavet.
Da sagde Kongen til Esther under Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og den skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begjæring er:
Dersom jeg haver fundet Naade for Kongens Øine, og dersom (det synes) Kongen godt at give (mig) min Bøn og at gjøre min Begjæring, saa komme Kongen og Haman til det Gjæstebud, som jeg vil lave til dem; saa vil jeg gjøre imorgen efter Kongens Ord.
Haman fortæller sin Hustru og Venner sin store Lyksalighed og lader en Galge opreise til at lade hænge Mardochæus udi, fordi han ikke vilde bevise ham Ære nok
Da gik Haman den samme Dag ud, glad og ved et godt Mod; men som Haman saae Mardochæus i Kongens Port, at han stod ikke op, ei heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed mod Mardochæus.
Men Haman holdt sig, og han kom til sit Huus; og han sendte (Bud) og lod hente sine Venner og Seres, sin Hustru.
Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.
Men alt dette er mig ikke nyttigt, al den Tid jeg seer Mardochæus, den Jøde, siddende i Kongens Port.
Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen høit, og siig imorgen til Kongen, at de maae hænge Mardochæus derpaa, og kom (saa) glad til Gjæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod tillave Træet.