Kongen, da han ikke kan sove om Natten, lader læse for sig af Krøniken, finder der optegnet, at Mardochæus havde opdaget det Forræderi mod Kongen, og erfarer, at ham var ei vederfaret nogen Æresbeviisning derfor

Verse 1

I den samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Historiebogen om de daglige Handeler, og de bleve læste for Kongens Ansigt.

Verse 2

Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.

Verse 3

Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting.

Haman bliver tilspurgt, hvorledes man skulde ære den, som Kongen vilde have æret, og faaer Befaling at bevise Mardochæus den Ære, som han selv havde tænkt at nyde

Verse 4

Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.

Verse 5

Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind.

Verse 6

Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig?

Verse 7

Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære,

Verse 8

(ham) skal man fremføre i kongeligt Klædebon, som Kongen (pleier) at iføre sig, og paa den Hest, som Kongen (pleier) at ride paa, og der skal sættes en kongelig Krone paa hans Hoved.

Verse 9

Og man skal give det Klædebon og den Hest udi en Mands Haand af Kongens fornemste Fyrster, og man skal iføre den Mand det, som Kongen haver Lyst til at ære, og de skulle lade ham ride paa Hesten igjennem Stadens Gade, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.

Verse 10

Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.

Verse 11

Da tog Haman Klædebonnet og Hestens og lod iføre Mardochæus, og lod ham ride igjennem Stadens Gade, og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.

Haman begynder at lade Modet falde, nødes at komme til Dronning Esthers Gjæstebud

Verse 12

Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved.

Verse 13

Og Haman fortalte Seres, sin Hustru, og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans vise (Mænd) og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardochæus, for hvis Ansigt du haver begyndt at falde, er af Jødesæd, da formaaer du Intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.

Verse 14

Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.