Førstefødtes helligelse
Og Herren talede til Mose og sagde:
Hellige mig alle Førstefødte, det, som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Fæ; det hører mig til.
Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Huus, thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra; og syret Brød skal ikke ædes.
Paa denne Dag udgaae I, i Abib Maaned.
Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svoer dine Fædre at give dig, et Land, som flyder med Melk og Honning, da skal du holde denne Tjeneste i denne Maaned.
Syv Dage skal du æde usyrede (Brød), og paa den syvende Dag er Høitid for Herren.
Usyrede (Brød) skulle ædes syv Dage, og der skal ikke sees syret (Brød) hos dig, og ikke sees Suurdeig hos dig i al din Grændse.
Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: (Saadant holder jeg,) for det Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øine, at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.
Og du skal tage vare paa denne Skik i sin bestemte Tid hvert Aar.
Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens Land, saasom han svoer dig og dine Fædre, og givet dig det,
da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
Og hver Førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen itu paa det; men alle Førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand.
Thi det skede, fordi Pharao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, da ihjelslog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land fra Menneskens Førstefødte indtil Fæets Førstefødte; derfor offrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, som er Han, og jeg skal løse hver Førstefødt iblandt mine Sønner.
Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øine, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.
Gjennom Ørken og Ild og Skystøtte
Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.
Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land
Og Mose tog Josephs Been med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle opføre mine Been herfra med eder.
Saa reiste de fra Suchoth, og de leirede sig i Etham ved Enden i Ørken.
Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.