Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret.

Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.

Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.

Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.

Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.

Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.

Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning, til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.

Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.

Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.

Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?

Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et Tegn, at jeg, jeg haver sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle I tjene Gud ved dette Bjerg.

Og Mose sagde til Gud: See, naar jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud haver sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn? hvad skal jeg da sige til dem?

Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.

Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.

Og jeg haver sagt: Jeg vil opføre eder af Ægyptens Elendighed til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning.

Og de skulle høre din Røst, og du skal gaae ind, du og de Ældste af Israel, til Kongen af Ægypten, og I skulle sige til ham: Herren, Ebræernes Gud, haver mødt os; og nu, Kjære, lad os gaae tre Dages Reise hen i Ørken og offre til Herren vor Gud.

Men jeg, jeg veed, at Kongen af Ægypten skal ikke lade eder fare, end ikke ved en stærk Haand.

Og jeg skal udrække min Haand og slaae Ægypterne med alle mine underlige Ting, som jeg vil gjøre midt deri, og derefter skal han lade eder fare

Og jeg vil give dette Folk Naade hos Ægypterne, og det skal skee, naar I skulle reise, skulle I ikke reise tomhændede.

Men hver Qvinde skal begjære af hendes Naboerske og af den, hun er i Huset med, Sølvkar og Guldkar og Klæder; og (dem) skulle I lægge paa eders Sønner og paa eders Døttre, og skille Ægypterne derved.