Verse 1
Og du skal gjøre et Røgelsealter til Røgelse; af Sithimtræ skal du gjøre det,
Verse 2
en Alen langt, og en Alen bredt, det skal være fiirkantet, og to Alen høit; dets Horn skulle være af det samme.
Verse 3
Og det skal du beslaae med puurt Guld, dets Overdeel og dets Sider omkring og dets Horn; du skal og gjøre dertil en Guldkrands trindt omkring.
Verse 4
Og to Guldringe skal du gjøre dertil, under dets Krands, paa begge Sider derpaa, det skal du gjøre paa begge Sider derpaa; og man skal stikke Stænger deri, at bære det med dem.
Verse 5
Du skal gjøre Stængerne af Sithimtræ, og beslaae dem med Guld.
Verse 6
Og det skal du sætte for Forhænget, som er for Vidnesbyrdets Ark, for Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.
Verse 7
Og derpaa skal Aron lade røge Røgelse af (kostelige) Urter; hver Morgen, naar han tilbereder Lamperne, skal han lade røge (derpaa).
Verse 8
Og naar Aron antænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge (derpaa); det skal være en idelig Røgelse for Herrens Ansigt, hos eders Efterkommere.
Verse 9
I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa, eller Brændoffer, eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udøse derpaa.
Verse 10
Og Aron skal gjøre en Forligelse over Hornene derpaa, een Gang om Aaret; med Syndoffers Blod til Forligelse skal han gjøre Forligelse een Gang om Aaret derpaa, hos eders Efterkommere; det er en saare hellig Ting for Herren.
Verse 11
Og Herren talede til Mose og sagde:
Verse 12
Naar du tager Hovedsummen paa Israels Børn, naar de i Tal opregnes, da skal hver give Herren sin Sjæls Forligelse, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
Verse 13
Dette skulle de give, hver, som gaaer over til de Talte: en halv Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel (gjælder) tyve Gera; en halv Sekel skal være Opløftelsesoffer for Herren.
Verse 14
Hver, som gaaer over til de Talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give Herren et Opløftelsesoffer.
Verse 15
Den Rige skal ikke give mere, og den Fattige ikke give mindre end en halv Sekel, som man giver Herren til Opløftelse, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.
Verse 16
Og du skal tage de Forligelsens Penge af Israels Børn og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for Herrens Ansigt, til at gjøre Forligelse for eders Sjæle.
Verse 17
Verse 18
Du skal og gjøre en Kjedel af Kobber, og dens Fod af Kobber, til at toe sig; og du skal sætte den imellem Forsamlingens Paulun og imellem Alteret, og gyde Vand derudi.
Verse 19
Og Aron og hans Sønner skulle deraf toe deres Hænder og deres Fødder.
Verse 20
Naar de komme til Forsamlingens Paulun, skulle de toe sig med Vand, at de ikke skulle døe, eller naar de holde sig nær til Alteret, til at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
Verse 21
Og de skulle toe deres Hænder og deres Fødder, at de skulle ikke døe; og det skal være dem en evig Skik, ham og hans Sæd, hos deres Efterkommere.
Verse 22
Verse 23
Tag dig de bedste Urter, af den ædleste Myrrha fem hundrede (Sekel), og halv saa meget Speceri Caneelbark, to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel), og Speceri Calmus to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel),
Verse 24
og Casia fem hundrede (Sekel), efter Helligdommens (Sekel), og en Hin Olie af Olietræ.
Verse 25
Og du skal gjøre det til en hellig Salveolie, en Blanding af Kryderier, efter Apothekerens Gjerning; det skal være en hellig Salveolie.
Verse 26
Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark,
Verse 27
og Bordet med alt sit Redskab, og Lysestagen med sit Redskab, og Røgelsealteret,
Verse 28
og Brændofferets Alter med alt sit Redskab, og Kjedelen med sin Fod.
Verse 29
Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
Verse 30
Du skal og salve Aron og hans Sønner, og hellige dem, til at gjøre Præsteembede for mig
Verse 31
Og du skal tale til Israels Børn og sige: Denne skal være den hellige Salveolie for mig hos eders Efterkommere.
Verse 32
Den skal ikke udøses paa Menneskens Legeme, og I skulle ikke efter dens Maade berede (nogen) som den; den er hellig, den skal være eder hellig.
Verse 33
Hvo, som blander Noget som den, eller som lader komme deraf paa en Fremmed, den skal udryddes af sit Folk.
Verse 34
Og Herren sagde til Mose: Tag dig (vellugtende) Urter, Stakte og Onyche og Galban, disse (vellugtende) Urter, og reen Virak; der skal være lige meget af hvert.
Verse 35
Og du skal gjøre Røgelse deraf, blandet efter Apothekerens Gjerning, saltet, reent (og) helligt.
Verse 36
Og du skal støde deraf smaat, og lægge deraf for Vidnesbyrdet, i Forsamlingens Paulun, hvor jeg vil tale med dig; det skal være eder særdeles helligt.
Verse 37
Og Røgelse, som du kunde gjøre efter dets Maade, skulle I ikke gjøre eder; det skal være dig saare helligt for Herren.
Verse 38
Hvo, som gjør som det, at han vil gjøre Lugt dermed, den skal udryddes af sit Folk.