Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:

Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men den syvende Dag skal være eder hellig, en Sabbatshvile for Herren; hver den, som gjør (nogen) Gjerning paa den (Dag), skal dødes.

I skulle ingen Ild optænde i alle eders Boliger om Sabbatsdagen.

Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

Tager af eder et Opløftelsesoffer til Herren; hver, som er villig af sit Hjerte, skal fremføre det, nemlig Herrens Opløftelsesoffer: Guld og Sølv og Kobber,

og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar,

og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind og Sithimtræ,

og Olie til Lysningen, og Urter til Salveolie og til Røgelse af (vellugtende) Urter,

og Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet.

Og hver af eder, som er viis i Hjertet, de skulle komme og gjøre alt det, som Herren haver befalet:

Tabernaklet med sit Paulun og sit Dække, med sine Hager og sine Fjæle, sine Stænger, sine Støtter og sine Fødder,

Arken med sine Stænger, Naadestolen og det indre Forhæng,

Bordet med sine Stænger og alle sine Redskaber og Skuebrødet,

og Lysningens Lysestage med sit Redskab og sine Lamper, og Olie til Lysningen,

og Røgelsealteret med sine Stænger, og Salveolien, og Røgelse af (vellugtende) Urter, og Dørens Dække til Tabernaklets Dør,

Brændofferets Alter med sin Kobberrist, med sine Stænger og alt sit Redskab, Kjedelen med sin Fod,

Omhængene til Forgaarden med sine Støtter og sine Fødder, og Dækket for Forgaardens Port,

Sømmene til Tabernaklet, og Sømmene til Forgaarden, og deres Snorer,

Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen, hellige Klæder til Aron, Præsten, og Klæder til hans Sønner, til at gjøre Præsteembede udi.

Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.

Og hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, kom og fremførte Herrens Opløftelsesoffer til Forsamlingens Pauluns Gjerning, og til al dets Tjeneste, og til de hellige Klæder.

Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom).

Og hver Mand, hos hvem blaat Uldent fandtes, og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gjedehaar og rødfarvede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem.

Hver, som opløftede Opløftelsesoffer af Sølv og Kobber, de førte Herrens Opløftelsesoffer frem, og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til nogen Tjenestens Gjerning, de førte det frem.

Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.

Og alle Qvinderne, hvis Hjerte bevægede dem dertil med Viisdom, spandt Gjedehaarene.

Men Fyrsterne bare Onyxstene og Stene til at fylde med, til Livkjortelen og til Brystspannet,

og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien og til Røgelse af (vellugtende) Urter.

Hver Mand og Qvinde, hvilke deres Hjerte havde gjort frivillige til at fremføre til al Gjerningen, som Herren ved Mose havde befalet at gjøre, (ja) Israels Børn fremførte et frivilligt (Offer) til Herren.

Og Mose sagde til Israels Børn: Seer, Herren haver kaldet ved Navn Bezaleel, Søn af Uri, Hurs Søn, af Judæ Stamme.

Og Guds Aand haver opfyldt ham med Viisdom, med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,

og til at optænke Kunster, at arbeide i Guld og i Sølv og i Kobber,

og til at udhugge i Stene, til at indfatte, og til at udhugge i Træ, til at gjøre allehaande kunstig Gjerning.

Og han haver givet i hans Hjerte (Viisdom) til at undervise (Andre), ham og Oholiab, Ahisamachs Søn, af Dans Stamme.

Han haver opfyldt dem med Viisdom i Hjertet til at gjøre allehaande Gjerning, til at udskjære, virke og stikke med blaat Uldent og med Purpur, med Skarlagen og med hvidt Linned, og væve, til at gjøre allehaande Gjerning og optænke Kunster