Verse 1
Men af det blaa Uldne og Purpuret og Skarlagenet gjorde de Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen, og de gjorde hellige Klæder, som skulde være til Aron, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 2
Og han gjorde Livkjortelen af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
Verse 3
Og de hamrede Guldet i Plader og udskare det til Traade, at virke iblandt det blaa Uldne, og iblandt Purpuret, og iblandt Skarlagenet, og iblandt det hvide Linned, med kunstig Gjerning.
Verse 4
De gjorde Axler paa den, som kunde sammenføies; den blev sammenføiet ved begge dens Ender.
Verse 5
Og hans Livkjortels kunstige (Bælte), som var over den, det var af den samme (Materie), ligesom dens Arbeide var, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 6
Og de beredte Onyxstene til at indfattes i Guldstykker, udgravne, som man udgraver et Signet, efter Israels Børns Navne.
Verse 7
Og man satte dem paa Axlerne paa Livkjortelen, de Stene skulde være til en Ihukommelse for Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 8
Og han gjorde Brystspannet med kunstig Gjerning, som Livkjortelens Gjerning, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
Verse 9
Det var fiirkantet, de gjorde Brystspannet dobbelt, et Spand langt, og et Spand bredt, og Spannet var dobbelt.
Verse 10
Og de fyldte fire Rader Stene deri: en Rad, (i hvilken var) en Sarder, en Topas og en Smaragd; den første Rad.
Verse 11
Og den anden Rad: en Carbunkel, en Saphir og en Demant.
Verse 12
Og den tredie Rad: en Lyncurer, en Achat og en Amethyst.
Verse 13
Og den fjerde Rad: en Turkous, en Onyx og en Jaspis; de vare rundt omkring indfattede i Guldstykker, i deres (Huller), som de opfyldte.
Verse 14
Og de Stene vare efter Israels Børns Navne, de vare tolv efter deres Navne, som man udgraver et Signet, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
Verse 15
Og de gjorde paa Brystspannet Kjæder ved Enderne, som vare sammensnoede af puurt Guld.
Verse 16
Og de gjorde to Guldstykker at sætte (Stenene) udi, og to Guldringe, og de satte de to Ringe i de tvende Ender paa Brystspannet.
Verse 17
Og de satte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne paa Brystspannet.
Verse 18
Men de to Ender af de to sammensnoede (Kjæder) satte de op til de to Guldstykker, og de satte dem paa Axlerne af Livkjortelen, tvært over for hverandre.
Verse 19
Og de gjorde to Guldringe, og satte dem paa de to (andre) Ender af Brystspannet, paa Kanten derpaa, som var paa Siden af Livkjortelen, ind ad.
Verse 20
Og de gjorde to Guldringe, og satte dem paa de to Axler af Livkjortelen, nedentil, tvært over for hverandre, der, hvor den skulde sammenfæstes, ovenfor Livkjortelens kunstige (Bælte).
Verse 21
Og de opbandt Brystspannet med sine Ringe til Ringene paa Livkjortelen, med en blaa ulden Snor, at det var over Livkjortelens kunstige (Bælte), og Brystspannet ikke skulde skilles fra Livkjortelen, saasom Herren befoel Mose.
Verse 22
Og han gjorde en Overkjortel til Livkjortelen, vævet Arbeide, ganske af blaat Uldent.
Verse 23
Og Hullet paa Kjortelen var midt paa den, som et Pantserhul; en Bord var om Hullet derpaa rundt omkring, at det ikke skulde rives ud.
Verse 24
Og de gjorde Granatæbler paa Kjortelens Sømme, af blaat Uldent og Purpur og Skarlagen; tvundet Arbeide.
Verse 25
Og de gjorde Bjælder af puurt Guld, og de satte Bjælderne imellem Granatæblerne paa Kjortelens Sømme trindt omkring imellem Granatæblerne;
Verse 26
(saa at der var) en Bjælde og et Granatæble, (og atter) en Bjælde og et Granatæble paa Kjortelens Sømme trindt omkring, til at tjene derudi, saasom Herren havde befalet Mose
Verse 27
Og de gjorde Kjortler af hvidt Linned, vævet Arbeide, til Aron og til hans Sønner,
Verse 28
og en (stor) Hue af hvidt Linned, og de høie Huers Prydelser af hvidt Linned, og de linnede Underklæder af hvidt tvundet Linned,
Verse 29
og Bæltet af hvidt tvundet Linned og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen, stukket Arbeide, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 30
Og de gjorde en Plade paa den hellige Krone af puurt Guld, og de skreve derpaa en Skrift, som man udgraver et Signet: Herrens Hellighed.
Verse 31
Og de satte en blaa ulden Snor paa den, at sætte den paa den store Hue, oventil, saasom Herren havde befalet Mose.
Verse 32
Saa blev den ganske Forsamlingens Tabernakels Pauluns Gjerning fuldkommet; og Israels Børn gjorde det, efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
Verse 33
Og de førte Tabernaklet til Mose, Paulunet og alle dets Redskaber, dets Hager, dets Fjæle, dets Stænger, og dets Støtter og dets Fødder,
Verse 34
og Dækket af rødfarvede Væderskind, og Dækket af Grævlingeskind, og det indre Forhæng,
Verse 35
Vidnesbyrdets Ark med sine Stænger, og Naadestolen,
Verse 36
Bordet med alle dets Redskaber, og Skuebrødet,
Verse 37
den rene Lysestage med dens Lamper, de tilberedte Lamper, med alle dens Redskaber, og Olien til Lysningen,
Verse 38
og Guldalteret, og Salveolien, og Røgelse af (vellugtende) Urter, og Dækket til Paulunets Dør,
Verse 39
Kobberalteret og den Kobberrist, som var dertil, dets Stænger og alle dets Redskaber, Kjedelen og dens Fod,
Verse 40
Omhængene til Forgaarden, dens Støtter og dens Fødder, og Dækket for Forgaardens Port, dens Snorer og dens Søm, og alle Tabernaklets Tjenestes Redskaber, til Forsamlingens Paulun,
Verse 41
Tjenestens Klæder, til at tjene i Helligdommen: Arons, Præstens, hellige Klæder og hans Sønners Klæder, at gjøre Præsteembede udi.
Verse 42
Efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gjerningen.
Verse 43
Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.