Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

Og den sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Mænd ere de, som tænke Uret, og de, som raade ondt Raad i denne Stad,

de, som sige: (Det er) ikke saa nær, lader os bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kjødet.

Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!

Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.

I have gjort eders Ihjelslagne mange i denne Stad, og fyldt dens Gader med Ihjelslagne.

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Eders Ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kjødet, og (Staden) den er Gryden; men eder vil jeg udføre midt af den.

I frygte for Sværdet, og jeg vil lade Sværdet komme over eder, siger den Herre Herre.

Og jeg vil udføre eder midt af den, og give eder i Fremmedes Haand, og udføre (mine) Domme over eder.

I skulle falde ved Sværdet, jeg vil dømme eder i Israels Landemærke, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Den skal ikke være eder til en Gryde, ei heller I til Kjød midt derudi; jeg vil dømme eder i Israels Landemærke.

Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.

Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?

Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre, dine næste Slægtninger, og alt Israels Huus, (ja) det altsammen, ere de, til hvilke de, som boe i Jerusalem, sagde: Farer langt bort fra Herren! os er dette Land givet til Eiendom.

Derfor siig: Saa sagde den Herre Herre: Endskjøndt jeg haver ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og endskjøndt jeg haver adspredt dem i Landene, vil jeg dog være dem til en liden Helligdom i Landene, derhen, hvor de ere komne.

Derfor siig: Saa siger den Herre Herre: Ja, jeg vil samle eder af Folkene, og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, og give eder Israels Land (igjen).

Og derhen skulle de komme, og de skulle borttage alle dets slemme (Afguder) og alle dets Vederstyggeligheder af det.

Og jeg vil give dem eet Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af deres Kjød, og give dem et Kjødhjerte,

paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.

Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres slemme (Afguders) og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Gjerning vil jeg lægge paa deres Hoved, sagde den Herre Herre.

Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.

Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.

Og jeg talede til de Bortførte alle Herrens Ord, som han havde ladet mig see.