Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.

Saa sagde den Herre Herre: Vee over de daarlige Propheter, som gaae efter deres (egen) Aand og see Intet!

Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel!

I traadte ikke op for Rifterne eller gjærdede Gjærde om Israels Huus, til at staae i Krigen paa Herrens Dag.

De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.

Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.

Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,

fordi, ja fordi de forførte mit Folk, sigende: Fred! og (der var) ikke Fred; og denne bygger en Væg, og see, de stryge den an med løs (Kalk).

Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den.

Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget?

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil lade et (svart) Stormveir adskille den i min Grumhed, og der skal være en overskyllende Regn i min Vrede, og Hagelstene i (min) Grumhed, til at fuldende det.

Og jeg vil nedbryde Væggen, som I have anstrøget med løs (Kalk), og drage den ned til Jorden, og dens Grundvold skal blottes; og den skal falde, og I skulle faae Ende midt derudi og fornemme, at jeg er Herren.

Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den.

(Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.

Og du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod dit Folks Døttre, som spaae af deres eget Hjerte, og spaae imod dem.

Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Vee dem, som sye Puder over alle mine Hænder (og) Arme, og som gjøre Huer til Hoveder af alle Slags Væxt, til at jage Sjæle! mon I skulle jage mit Folks Sjæle, og holde eders Sjæle i Live?

Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til eders Puder, med hvilke I (Qvinder) jage Sjælene der, til de grønnende (Lunde), og jeg vil rive dem bort, at (de skulle) ikke (være) over eders Arme, og jeg vil udlade de Sjæle, hvilke Sjæle I jage til de grønnende (Lunde).

Og jeg vil sønderrive eders Huer og redde mit Folk af eders Haand, og de skulle ikke ydermere være i eders Haand til at jages; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,

derfor skulle I ikke see Forfængelighed, og ei spaae (falsk) Spaadom ydermere; og jeg vil redde mit Folk af eders Haand, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.