Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.

Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre til Jerusalem: Dine Handeler og dine Fødseler ere af Cananitens Land; din Fader var en Amoriter, og din Moder en Hethitiske.

Og med din Fødsel gik det saa til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke badet i Vand for at blive renset, og du blev ikke vel gnedet med Salt, og ei svøbt i Svøb.

Intet Øie ynkedes over dig at gjøre dig noget af dette, at forbarme sig over dig; og du var kastet paa Marken; (saa) væmmedes man ved din Sjæl paa den Dag, du blev født.

Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev!

Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot.

Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.

Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie.

Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.

Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals.

Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved.

Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.

Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.

Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).

Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere).

Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.

Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.

Og mit Brød, som jeg gav dig, (fiint) Meel og Olie og Honning, som jeg lod dig æde, lagde du og for deres Ansigter til en behagelig Lugt, og det skede (saa), siger den Herre Herre.

Og du tog dine Sønner og dine Døttre, som du fødte mig, og offrede dem for dem til at fortære; mon det være Lidet af dine Horerier?

Og du slagtede mine Børn og gav dem hen, idet du lod dem gaae igjennem (Ilden) for dem.

Og ved alle dine Vederstyggeligheder og dine Horerier haver du ikke kommet ihu din Ungdoms Dage, der du var nøgen og blot, nedtraadt i dit Blod.

Og det skede efter al din Ondskab, — vee, vee dig! siger den Herre Herre —

da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade.

Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier.

Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig.

Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei.

Og du bedrev Horeri med de Assyrers Børn, fordi du kunde ikke mættes; ja, du bedrev Horeri med dem, og blev dog ikke mæt.

Og du gjorde dit Horeri mangfoldigt i Canaans Land indtil Chaldæa; du blev ikke end dermed mæt.

Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,

idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;

(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig.

Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre).

Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:

Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem,

derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.

Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.

Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.

Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.

Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere.

Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere.

Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.

See, hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig, sigende: Som Moderen er, er hendes Datter.

Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter.

Og Samaria med hendes Døttre er din større Søster, hun, som boer ved din venstre Side, og Sodom med hendes Døttre er din Søster, den mindre end du, som boer ved din høire Side.

Og du haver ikke vandret paa deres Veie og gjort efter deres Vederstyggeligheder; (men) som (det var) lidet (for dig), og du væmmedes (derved), saa haver du fordærvet (dig) mere end de i alle dine Veie.

(Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, Sodom, din Søster, hun og hendes Døttre, de have ikke gjort, saasom du haver gjort, du og dine Døttre.

See, denne var Sodoms, din Søsters, Misgjerning: Hovmodighed; Brød til Mættelse og stille Rolighed havde hun og hendes Døttre, og hun styrkede ikke den Nødtørftiges og Fattiges Haand.

Men de ophøiede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt; derfor tog jeg dem bort, der jeg saae (det).

Og Samaria haver ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end de, og du haver gjort dine Søstre retfærdige formedelst alle dine Vederstyggeligheder, som du haver gjort.

(Saa) bær du ogsaa din Skam, du, som haver dømt for dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du; saa blues ogsaa du, og bær din Skam, fordi du haver retfærdiggjort dine Søstre!

Men jeg vil vende deres Fængsel, (nemlig) Sodoms og hendes Døttres Fængsel, og Samarias og hendes Døttres Fængsel, og dine Fangnes Fængsel midt iblandt dem,

paa det du skal bære din Skam og skamme dig for alt det, som du haver gjort, naar du skal trøste dem.

Og din Søster Sodom og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og Samaria og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og du og dine Døttre, I skulle omvendes til eders forrige (Tilstand).

Og Sodom, din Søster, blev ikke hørt i din Mund paa din (megen) Hovmodigheds Dag,

førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring.

Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maatte du bære, siger Herren.

Thi saa sagde den Herre Herre: Jeg vil og gjøre imod dig, saasom du haver gjort, du, som foragtede Ed, til at bryde Pagten.

Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt.

Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt.

Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,

paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.