Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.

Og du skal sige til Israels Land: Saa sagde Herren: See, jeg vil til dig og uddrage mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig.

Efterdi at jeg vil udrydde af dig en Retfærdig og en Ugudelig, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede over alt Kjød fra Sønden til Norden.

Og alt Kjød skal fornemme, at jeg, Herren, jeg haver uddraget mit Sværd af sin Skede; det skal ikke ydermere vende tilbage.

Og du Menneskesøn! suk; saa det bryder i (dine) Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øine.

Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.

Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde Herren: Siig: Et Sværd, (ja) et Sværd er hvæsset, og poleret ogsaa.

Det er hvæsset til at slagte en Slagtning, det er poleret, at det skal blinke; mon vi skulle glæde os, (da) min Søns Riis foragter alt Træ?

Men han haver givet det hen at poleres, at tage (det) fat i Haanden; det Sværd er hvæsset, og det er poleret til at give ham det i Haand, som skal ihjelslaae.

Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det, det (skal komme) over mit Folk, det (skal komme) over alle Fyrster i Israel; der skal være (megen) Rædsel hos mit Folk for Sværdets Skyld, derfor slaa paa Laaret.

Naar (der skeer) en Forsøgelse, hvad (hjælper) det, dersom der ikke ogsaa var et Riis, som foragter (alt Træ)? siger den Herre Herre.

Og du Menneskesøn! spaa og slaa Haand i Haand; thi Sværdet skal komme dobbelt, (ja) tredie Gang, det er et Sværd til dem, som skulle ihjelslaaes, det er et Sværd til de Store, som skulle ihjelslaaes, som skal trænge til dem i de inderste Kammere.

Paa det at (hvert) Hjerte skal smelte, og der skal blive mange Stød, haver jeg sat Sværdets Od imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at blinke, det er indstukket til at slagte.

(Du Sværd!) hold dig (ved dig selv), kom paa den høire Side, lad synke, kom paa den venstre Side, hvorhen dit Ansigt er stillet.

Og jeg, jeg vil ogsaa slaae min Haand i min Haand og lade min Grumhed hvile; jeg, Herren, jeg haver talet det.

Og Herrens Ord skede til mig sigende:

Og du Menneskesøn! sæt dig to Veie for, (paa hvilke) Kongen af Babels Sværd skal komme, de skulle begge udgaae af eet Land, og udvælge en Plads, (ja) udvælg den foran paa Veien til Staden.

Du skal gjøre Vei, at Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba, og i Juda, til den faste (Stad) Jerusalem.

Thi Kongen af Babel staaer paa Veiskjellet, foran paa de to Veie, til at lade spaae Spaadom; han lader hvæsse Pilene, han spørger ved Billederne, han seer paa Leveren.

Spaadommen er imod Jerusalem paa hans høire Side, til at sætte Stormbukke, til at oplade Munden ved Mord, til at opløfte Røsten med Skrig, at sætte Stormbukke imod Portene, at opkaste Vold, at bygge Bolværk.

Og det skal vorde dem, som (naar Nogen) spaaer Forfængelighed for deres Øine, fordi de have svoret dem Eder; men han skal komme Misgjerning ihu, at de skulle gribes.

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi I komme (mig) til at ihukomme eders Misgjerning, idet eders Overtrædelser blottes, at eders Synd sees i alle eders Handeler, (ja) fordi I ihukommes, skulle I gribes med Haanden.

Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!

saa sagde den Herre Herre: Tag bort Huen og løft Kronen af; denne skal ikke være denne, (naar jeg) ophøier den Fornedrede, og fornedrer den Høie.

Jeg vil gjøre den forvendt, forvendt, forvendt, (ja) den skal ikke være, indtil den kommer, som haver Ret dertil, og ham vil jeg give den.

Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,

fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.

Stik (Sværdet) i sin Skede igjen; paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du haver havt din Handel, vil jeg dømme dig.

Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.

Du skal være Ilden til Spise, dit Blod skal være (udøst) midt i Landet; du skal ikke ihukommes, thi jeg, Herren, jeg haver talet det.