Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.

Og de bedreve Horeri i Ægypten, i deres Ungdom bedreve de Horeri; der trykkedes deres Bryster, og der beføltes deres Jomfrudoms Vorter.

Og deres Navne vare: Ohola, den Største, og Oholiba, hendes Søster; og de vare mine, og fødte Sønner og Døttre; og deres Navne (forklares saaledes): Samaria er Ohola, og Jerusalem er Oholiba.

Og Ohola bedrev Horeri, (og antog Andre) i mit Sted, og brændte af Kjærlighed mod sine Bolere, mod de Assyrer, som vare nær hos,

mod dem, som vare klædte med blaat (Silke,) Fyrster og Forstandere, som vare allesammen yndige unge Karle, mod Ryttere, som rede paa Heste.

Og hun bedrev sit Horeri med dem, med alle udvalgte (Karle) af Assurs Børn; og med alle, imod hvilke hun brændte af Kjærlighed, med alle deres (stygge) Afguder besmittedes hun.

Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende.

Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed.

De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende.

Der hendes Søster Oholiba det saae, da fordærvede hun sig ved sin Kjærlighed mere end den (anden), og hendes Horeri (var slemmere) end hendes Søsters Horeri.

Hun brændte af Kjærlighed mod de Assyrers Børn, (som vare) Fyrster og Forstandere, som vare nær, klædte med fuldkommen (Prydelse), Ryttere, som rede paa Heste, allesammen yndige unge Karle.

Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei.

Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve),

ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,

da brændte hun af Kjærlighed mod dem, saasnart hun ansaae dem med sine Øine; og hun sendte Bud til dem til Chaldæa.

Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem.

Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster.

Dog formerede hun sit Horeri, i det hun kom ihu sin Ungdoms Dage, der hun bedrev Horeri i Ægypti Land.

Og hun brændte mere af Kjærlighed end deres Medhustruer, hvis Kjød var (som) Aseners Kjød, og deres Udflod (som) Hestes Udflod.

Saa besøgte du (igjen) din Ungdoms Skjændsel, der de af Ægypten befølte dine Vorter for din Ungdoms Brysters Skyld.

Derfor, Oholiba! saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opvække dine Bolere over dig, fra hvilke din Sjæl har afdraget sig, og lade dem komme trindt omkring fra over dig,

(nemlig) Babels Børn og alle Chaldæer, Pekod og Schoa og Koa, (ja) alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Forstandere, allesammen Høvedsmænd og udvalgte (Mænd), som allesammen ride paa Heste.

Og de skulle komme imod dig med Rustvogne, Vogne og Hjul, og med en forsamling af Folk; Skjolde og (smaae) Skjolde og Hjelme skulle de sætte imod dig trindt omkring, og jeg vil lægge Retten for deres Ansigt, og de skulle dømme dig efter deres Rette.

Og jeg vil sætte min Nidkjærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og de Sidste af dig skal falde ved Sværdet; de, de skulle tage dine Sønner og dine Døttre, og det Sidste af dig skal fortæres ved Ild.

Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.

Saa vil jeg lade din Skjændsel ophøre fra dig, og dit Horeri fra Ægypti Land; og du skal ikke opløfte dine Øine til dem, og ikke ydermere komme Ægypten ihu.

Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg giver dig i deres Haand, som du hader, i deres Haand, som din Sjæl er afdragen fra.

Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares,

(saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.

Du haver gaaet i din Søsters Vei, og jeg vil give hendes Bæger i din Haand.

Saa sagde den Herre Herre: Du skal drikke af din Søsters Bæger, (som er) dybt og vidt; du skal blive til Latter og til Bespottelse, (thi Bægeret) skal holde meget i sig.

Du skal fyldes med Drukkenskab og Bedrøvelse, af Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger, af din Søsters, Samarias, Bæger.

Og du skal drikke deraf og udsuge, og sønderbryde Skaarene deraf, og afrive dine Bryster; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier!

Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder.

Thi de have horet, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Horeri med deres (stygge) Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde avlet mig, gaae igjennem (Ilden) for dem, at fortæres.

Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater.

Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus.

Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.

Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.

Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.

Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).

Og man kom til hende, som (man pleier) at komme til en Horkone; saa kom de til Ohola og til Oholiba, de skjændelige Qvinder.

Og retfærdige Mænd, de skulle dømme dem, som Horkoner dømmes, og som de (Qvinder) dømmes, der udøse Blod; thi de ere Horkoner, og der er Blod paa deres Hænder.

Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg fører en Forsamling op over dem, og giver dem til Ustadighed og til Rov,

da skulle de Forsamlede stene dem ihjel med Stene, og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaae deres Sønner og deres Døttre, og opbrænde deres Huse med Ild.

Og jeg vil lade den Skjændsel ophøre af Landet, og alle Qvinderne skulle undervises, at de ikke gjøre efter deres Skjændsel.

Og de skulle lægge eders Skjændsel paa eder, og I skulle bære eders (stygge) Afguders Synder og fornemme, at jeg er den Herre Herre.