Klagemaal over Pharao's ødeleggelse

1

Og det skede i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:

2

Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Pharao, Kongen af Ægypten, og du skal sige til ham: Du var lig en ung Løve iblandt Hedningerne, og du var som en Drage i Havene, og du drog ind i dine Floder, og rørte Vandet med dine Fødder, og gjorde deres Floder skidne (med) Fødderne.

3

Saaledes sagde den Herre Herre: Derfor vil jeg udbrede mit Garn over dig i mange Folks Forsamling, og de skulle optage dig i mit Fiskergarn.

4

Og jeg vil forlade dig paa Landet, jeg vil bortkaste dig paa Marken, og lade alle Himmelens Fugle boe paa, dig, og mætte alle Dyr paa Jorden af dig.

5

Og jeg vil kaste dit Kjød paa Bjergene, og fylde Dalene med din Høihed.

6

Og jeg vil vande Landet, som du svømmede udi, af dit Blod indtil Bjergene, og Strømmene skulle blive fulde af dig.

7

Og naar jeg udslukker dig, vil jeg skjule Himlene og gjøre deres Stjerner sorte; Solen, den vil jeg skjule med en Sky, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.

8

Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.

9

Og jeg vil gjøre mange Folks Hjerte Fortræd, naar jeg fører din Forstyrrelse iblandt Hedningerne, i de Lande, som du ikke kjender.

10

Og jeg vil gjøre, at mange Folk skulle saare forskrækkes over dig, og deres Konger skulle saare forfærdes over dig, naar jeg lader mit Sværd blinke for deres Ansigt, og de skulle bæve (hvert) Øieblik, hver i sin Sjæl, paa dit Falds Dag.

11

Thi saa sagde den Herre Herre: Kongen af Babels Sværd skal komme over dig.

12

Jeg vil lade din Mangfoldighed falde ved de Vældiges Sværd, de (som ere) allesammen forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle ødelægge Ægyptens Hovmodighed, at al dens Mangfoldighed skal fordærves.

13

Og jeg vil lade omkomme alle dens Dyr fra (at være) hos mange Vande, og intet Menneskes Fod skal røre dem ydermere, og intet Dyrs Klover skulle røre dem.

14

Da vil jeg gjøre deres Vande klare, og lade deres Floder flyde som Olie, siger den Herre Herre,

15

naar jeg gjør Ægypti Land til en Ødelæggelse, og Landet bliver øde fra det, som det er fuldt af, naar jeg slaaer alle dets Indbyggere; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

16

Det er et Klagemaal, og beklager I det, Hedningernes Døttre skulle beklage det; over Ægypten og over al dens Mangfoldighed skulle de beklage det, siger den Herre Herre.

Ægypti's undergang og nedfart til andre uomskaarne folk

17

Og det skede i det tolvte Aar, paa den femtende (Dag) i Maaneden, da skede Herrens Ord til mig, sigende:

18

Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen.

19

Hvem overgaaer du i Deilighed? far ned, læg dig hos dem, som have Forhud.

20

De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.

21

Og alle de Stærke iblandt de Veldige skulle tale til ham midt af Graven med hans Hjælpere; de ere nedfarne, de ligge med dem, som have Forhud, som ere ihjelslagne med Sværd.

22

Der ligger Assur og al dens Forsamling, trindt omkring ham ere hans Grave; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd.

23

Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.

24

Der er Elam og al dens Mangfoldighed trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, og de nedfore med dem, som have Forhud, hen under Jorden, de, som gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land, og bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen.

25

De gjorde den et Leie midt iblandt de Ihjelslagne, iblandt al dens Mangfoldighed, dens Grave vare trindt omkring ham; de have alle Forhud, vare ihjelslagne ved Sværd, endskjøndt deres Forskrækkelse var given i de Levendes Land, og de bare deres Skjændsel med dem, som fare ned i Hulen; (hver) blev lagt midt iblandt de Ihjelslagne.

26

Der (ligger) Mesech, Thubal og al dens Mangfoldighed, dens Grave ere trindt omkring ham; alle disse have Forhud, vare ihjelslagne med Sværd, thi de gave deres Forskrækkelse i de Levendes Land.

27

Og skulle de ikke ligge hos de Vældige, som ere faldne af dem, som have Forhud? som nedfore til Graven med deres Krigstøi, og lagde deres Sværd under deres Hoveder, og deres Misgjerninger vare over deres Been, thi de vare de Vældiges Forskrækkelse i de Levendes Land.

28

Og du, du skal sønderbrydes midt iblandt dem, som have Forhud, og ligge hos de Ihjelslagne ved Sværd.

29

Der er Edom, dens Konger og alle dens Fyrster, som ere lagte med deres Styrke hos de Ihjelslagne med Sværd; de, de skulle ligge hos dem, som have Forhud, og hos dem, som nedfare i Hulen.

30

Der ere alle de ypperste (Mænd) af Norden og alle Zidonier, som ere nedfarne med de Ihjelslagne, som bleve beskjæmmede med deres Forskrækkelse, (som kom) af deres Styrke, og de ligge (som) de, der have Forhud, hos de Ihjelslagne med Sværd, og bære deres Skjændsel med dem, som nedfare i Hulen.

31

Dem skal Pharao see, og skal trøstes (tillige) med al sin Mangfoldighed, som ere de Ihjelslagne med Sværd, (nemlig) Pharao og al hans Hær, siger den Herre Herre.

32

Thi jeg skal sende min Forskrækkelse i de Levendes Land; saa skal Pharao og al hans Mangfoldighed blive liggende midt iblandt dem, som have Forhud, de Ihjelslagne med Sværd, siger den Herre Herre.