Verse 17

Saa sagde den Herre Herre: Mon du være den, som jeg talede om i gamle Dage formedelst mine Tjenere, Propheterne i Israel, som spaaede i de samme Aars Dage, at jeg vilde lade dig komme over dem?

Referenced Verses

  • Jes 34:1-6 : 1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde. 2 Thi Herrens Vrede er over alle Hedningerne, og Grumhed over al deres Hær; han haver sat dem i Vand, givet dem hen at slagtes. 3 Og deres Ihjeslagne skulle bortkastes, og deres Stank skal opfare af deres (døde) Kroppe, og Bjergene skulle flyde af deres Blod. 4 Og al Himmelens Hær skal forfules, og Himlene foldes tilhobe som en Bog, og al deres Hær skal affalde, som et Blad affalder af et Viintræ, og ligesom (naar Noget) falder af et Figentræ. 5 Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom. 6 Herrens Sværd er fuldt af Blod, er blevet fedt af Fedme, af Lammenes og Bukkenes Blod, af Vædernes Nyrers Fedme; thi Herrens Slagtoffer er i Bozra, og en stor Slagtning i Edoms Land.
  • Jes 63:1-6 : 1 Hvo er denne, som kommer fra Edom, med bestænkede Klæder fra Bozra, denne, som er saa prydet i sit Klædebon, som gaaer frem i sin megen Kraft? Jeg, som taler Retfærdighed, mægtig til, at frelse. 2 Hvorfor er der Rødt paa dit Klædebon, og dine Klæder som hans, der træder i en Viinperse? 3 Jeg traadte Persekarret, jeg alene, og der var ingen Mand af Folket med mig, og jeg traadte dem i min Vrede og nedtraadte dem i min Grumhed, og Seier over dem er stænket paa mine Klæder, og jeg haver besmittet alle mine Klæder. 4 Thi (jeg havde) Hevns Dag i mit Hjerte, og mine Igjenløstes Aar var kommet. 5 Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig. 6 Og jeg nedtraadte Folket i min Vrede, og gjorde dem drukne i min Grumhed, og nedkastede deres Seier til Jorden.
  • Jes 66:15-16 : 15 Thi see, Herren skal komme i Ilden, og hans Vogne være som Hvirvelvinden, at vende sin Vrede (til dem) med Grumhed, og sin Trudsel med Ildslue. 16 Thi Herren skal dømme ved Ilden og ved sit Sværd alt Kjød, og de Ihjelslagne af Herren skulle være mange.
  • Joel 3:9-9 : 9 Og tilmed, hvad (have) I med mig (at gjøre), Tyrus og Zidon og alle Philisternes Grændser? mon I ville betale mig med et Vederlag, eller ville I vederlægge mig (dette)? letteligen, hasteligen vil jeg igjengive eders Vederlag paa eders Hoved, 10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer; 11 og I have solgt Judæ Børn og Jerusalems Børn til Grækernes Børn, paa det I skulle føre dem langt fra deres Landemærke. 12 See, jeg opvækker dem fra det Sted, hvor I solgte dem hen, og jeg vil igjengive eders Vederlag paa eders Hoved. 13 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døttre i Judæ Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk, som er langt borte; thi Herren haver talet det. 14 Raaber dette iblandt Hedningerne, helliger en Krig; opvækker de Vældige, lader alle Krigsmændene komme frem, (ja) drage op.
  • Sak 12:2-8 : 2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem. 3 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg gjøre Jerusalem til en Tyngselssteen for alle Folk; Alle, som ville belade sig med den, skulle aldeles sønderskjæres, og alle Hedninger paa Jorden skulle samles imod den. 4 Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg slaae alle Heste med Forfærdelse, og den, som rider derpaa, med Galenskab, og jeg vil oplade mine Øine over Judæ Huus, og slaae alle Folkenes Heste med Blindhed. 5 Da skulle Fyrsterne i Juda sige i deres Hjerte: Jerusalems Indbyggere ere mig til Styrke i den Herre Zebaoth, deres Gud. 6 Paa den samme Dag vil jeg gjøre Judæ Fyrster som en Ovn med Ild iblandt Træer og som et brændende Blus iblandt Neg, og de skulle fortære paa den høire og paa den venstre Side alle Folk trindt omkring, og Jerusalem skal blive fremdeles paa sit Sted i Jerusalem. 7 Og Herren skal frelse Judæ Pauluner i Begyndelsen, paa det Davids Huses Herlighed og Jerusalems Indbyggeres Herlighed skal ikke ophøie sig storligen imod Juda. 8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
  • Sak 14:1-9 : 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig. 2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden. 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag. 4 Og hans Fødder skulle paa den samme Dag staae paa Oliebjerget, som er lige for Jerusalem mod Østen, og Oliebjerget skal revne midt ad fra Østen og til Vesten, (at der skal blive) en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige mod Norden, og den (anden) halve Deel deraf mod Sønden. 5 Da skulle I flye til mine Bjerges Dal, thi Bjergenes Dal skal naae til Azal, og I skulle flye, ligesom I flyede for Jordskjælvet i Ussias, Judæ Konges, Dage, og Herren min Gud skal komme, (og) alle Hellige med dig. 6 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal der intet Lys være, hverken kosteligt eller tykt. 7 Men der skal være een Dag, den, den skal kjendes af Herren, den skal ikke (være) Dag og Nat; thi det skal skee, om Aftens Tid skal der være Lys. 8 Og det skal skee paa den samme Dag, da skulle levende Vande udgaae af Jerusalem, Halvdelen af dem til Havet mod Østen, og Halvdelen af dem til det yderste Hav; de skulle være baade om Sommeren og om Vinteren. 9 Og Herren skal være Konge over al Jorden; paa den samme Dag skal Herren være een, og hans Navn eet. 10 Man skal gaae omkring i det ganske Land, som paa en slet Mark, fra Geba indtil Rimmon, Sønden for Jerusalem, og den skal ophøies og beboes paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Persekar. 11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen. 12 Og denne skal være den Plage, med hvilken Herren skal plage alle Folkene, som stride imod Jerusalem, at han lader (Enhvers) Kjød forsvinde, medens han (endnu) staaer paa sine Fødder, og (Enhvers) Øine skulle forsvinde i deres Huller, og (Enhvers) Tunge skal forsvinde i deres Mund. 13 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herrens store Forstyrring skal være iblandt dem, og de skulle tage fat, hver paa sin Næstes Haand, og den (Ene) skal opløfte sin Haand imod den Andens Haand. 14 Og du, Juda, skal ogsaa føre Krig imod Jerusalem, og alle Hedningers Gods trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed. 15 Og saaledes skal Plagen være paa Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne, og paa alle Dyrene, som skulle være i de samme Leire, som denne Plage. 16 Og det skal skee, at alle de Overblevne af alle Hedningerne, de, som skulle være komne imod Jerusalem, de skulle komme op Aar efter Aar til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, og til at høitideligholde Løvsalernes Høitid. 17 Og det skal skee, at hvilke af Slægterne paa Jorden, der ikke drage op til Jerusalem til at tilbede for Kongen, den Herre Zebaoth, over dem skal Regnen og ikke være. 18 Og om Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ei heller være over dem; men Plagen skal være der, med hvilken Herren skal slaae Hedningerne, som ikke opkomme til at høitideligholde Løvsalernes Høitid. 19 Dette skal være Ægypternes Straf og alle Hedningernes Straf, som ikke opkomme til at høitideligholde Løvsalernes Høitid. 20 Paa den samme Dag skal staae paa Hestenes Bjælder: Herrens Hellighed, og (hver af) Gryderne i Herrens Huus skal være som Bækkenerne for Alteret. 21 Thi hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den Herre Zebaoth, og alle de, som offre, skulle komme og tage af dem og syde i dem, og der skal ingen Cananiter ydermere være i den Herre Zebaoths Huus paa den samme Dag.
  • Sal 110:5-6 : 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag. 6 Han skal dømme iblandt Hedningerne, han skal fylde (Landet med døde) Kroppe; han skal knuse (den, som er) Hoved over et stort Land.
  • Jes 27:1 : 1 Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.
  • Esek 38:10-11 : 10 Saa sagde den Herre Herre: Og det skal skee paa den samme Dag, (da) skulle (saadanne) Ting opstige i dit Hjerte, og du skal tænke en ond Tanke, 11 og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte,
  • Esek 38:16 : 16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog!
  • Dan 11:40-45 : 40 Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal komme over ham, (som med en Storm), med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe, og komme i Landene og overskylle og fare igjennem. 41 Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn. 42 Og han skal sende sin Magt i Landene, og Ægypti Land skal ikke undkomme. 43 Og han skal herske over (de skjulte) Liggendefæ af Guld og Sølv, og over alle kostelige Ting i Ægypten, og Lybier og Morianer skulle gaae med ham. 44 Men Tidender af Østen og af Norden skulle forfærde ham, og han skal uddrage med stor Grumhed til at udslette og til at ødelægge Mange. 45 Og han skal udslaae sit Paladses Pauluner imellem Havene, hos det deilige hellige Bjerg, og komme til sin Ende, og Ingen skal hjælpe ham.