Tilintetgjørelse av Gog og Magog, frelse for Israel

1

Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil til dig, Gog! du Fyrste, (som er) en Øverste for Mesech og Thubal.

2

Og jeg vil føre dig tilbage igjen, og lede dig ad sex (Veie), og føre dig op fra de Sider mod Norden, og lade dig komme over Israels Bjerge.

3

Og jeg vil lade slaae din Bue af din venstre Haand, og lade dine Pile falde af din høire Haand.

4

Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken.

5

Du skal falde paa Marken; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.

6

Og jeg vil kaste Ild paa Magog og paa dem, som boe tryggeligen paa Øerne, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

7

Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.

8

See, det kommer, og det skal skee, siger den Herre Herre; det er den Dag, som jeg haver talet om.

9

Og Indbyggerne i Israels Stæder skulle gaae ud, og antænde (Ild), og optænde Vaaben og (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, Bue og Pile og Haandstav og Spyd, og de skulle antænde Ild dermed i syv Aar.

10

Og de skulle ikke bære Træ af Marken og ei hugge af Skovene, thi de skulle antænde Ild med Vaaben, og de skulle røve dem, af hvilke de ere røvede, og plyndre dem, som dem plyndrede, siger den Herre Herre.

11

Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg give Gog der et Sted til Begravelse i Israel, (nemlig) Dalen, hvor man gaaer over imod Østen til Havet, at de skulle komme dem, som gaae forbi, til at holde for Næsen; og der skulle de begrave Gog og al hans Mangfoldighed, og kalde den Gogs Mangfoldigheds Dal.

12

Og (de af) Israels Huus skulle begrave (dem), for at rense Landet, i syv Maaneder.

13

Ja, alt Folket i Landet skal begrave dem, og det skal være dem til et Navn, paa den Dag, jeg skal æres, siger den Herre Herre.

14

Og de skulle stedse fraskille Mænd, som skulle gaae igjennem Landet, de skulle (tillige) med dem, der gaae forbi, begrave de Overblevne i Landet til at rense det; efterat syv Maaneder ere tilende, skulle de randsage.

15

Og de, som gaae igjennem Landet, skulle gaae igjennem, og seer (Nogen) et Menneskes Been, da skal han oprette et Kjendemærke derhos, indtil de, som begrave, begrave det i Gogs Mangfoldigheds Dal.

16

Og der skal ogsaa en Stad kaldes Hamona; saa skulle de rense Landet,

17

Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Siig til alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og til alle (vilde) Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer, paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kjød og drikke Blod.

18

I skulle æde de Vældiges Kjød, og drikke Fyrsters Blod paa Jorden, Væderes, Lams og Bukkes (og) Studes, (som er) altsammen fedt (Qvæg) af Basan.

19

Og I skulle æde det Fede til Mættelse, og drikke Blod til Beruselse, af mit Slagtoffer, som jeg slagter til eder.

20

Og I skulle mætte eder ved mit Bord af Rideheste og Vognheste, Vældige og alle Krigsmænd, siger den Herre Herre.

21

Og jeg vil sætte min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle see min Dom, som jeg haver udført, og min Haand, som jeg haver lagt paa dem.

22

Og Israels Huus skal fornemme, at jeg er Herren deres Gud, fra den samme Dag og fremdeles.

23

Og Hedningerne skulle kjende, at Israels Huus er bortført for deres Misgjerning, derfor at de have forgrebet sig imod mig, hvorfor jeg haver skjult mit Ansigt for dem, og haver givet dem i deres Fjenders Haand, at de ere allesammen faldne ved Sværdet.

24

Efter deres Ureenhed og efter deres Overtrædelser haver jeg gjort imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.

Lovnad om barmhjertighet og åndens utdeling

25

Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn.

26

Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem).

27

(Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine,

28

da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers.

29

Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.