Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.

Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.

(Hvad) Fyrsten (er anlangende), den, som er Fyrste, han skal sidde i den at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus, og gaae ud ad samme Vei.

Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.

Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! sæt dit Hjerte (hertil), og see med dine Øine, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Huses Skikke og om alle dets Love, og sæt dit Hjerte (til at agte) paa Indgangen i Huset (tillige) med alle Helligdommens Udgange.

Og du skal sige til det gjenstridige (Folk), til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Israels Huus! I gjøre (for) meget (deraf) med alle eders Vederstyggeligheder,

idet I have indført et fremmed (Folks) Børn med Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, at være i min Helligdom, at vanhellige mit Huus, naar I have offret mit Brød, det Fede og Blodet, og I have brudt min Pagt med alle eders Vederstyggeligheder.

Og I toge ikke vare paa min Helligdoms Varetægt, men I satte (Nogle) til at tage vare paa min Varetægt i min Helligdom efter eders (egen Villie).

Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.

Men Leviterne, som ere vegne langt bort fra mig, da Israel foer vild, som ere forvildede fra mig efter deres (stygge) Afguder, de skulle og bære deres Misgjerning.

Dog skulle de tjene udi min Helligdom, i Husets Portes Embeder, og tjene i Huset; de, de skulle slagte Brændofferet og Slagtofferet for Folket, og de skulle staae for dets Ansigt til at tjene det.

Fordi at de tjente det for dets (stygge) Afguders Ansigt og vare Israels Huus til Misgjernings Stød, derfor haver jeg opløftet min Haand over dem, siger den Herre Herre, og de skulle bære deres Misgjerning.

Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.

Og jeg vil give dem til at tage vare paa Husets Varetægt, til al Tjeneste deri og til alt det, som skal gjøres derudi.

Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Børn, som toge vare paa min Helligdoms Varetægt, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme nær til mig til at tjene mig, og de skulle staae for mit Ansigt til at offre mig det Fede og Blodet, siger den Herre Herre.

De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.

Og det skal skee, naar de gaae ind ad den inderste Forgaards Port, skulle de iføre sig linnede Klæder, og ingen Uld skal komme paa dem, naar de tjene i den inderste Forgaards Port og indenfor.

Der skulle være linnede (deilige) Huer paa deres Hoveder, og linnede Underklæder skulle være paa deres Lænder; de skulle ikke ombinde sig med (det, som foraarsager) Sved.

Og naar de gaae ud til den yderste Forgaard, (ja) til den yderste Forgaard til Folket, skulle de afføre sig deres Klæder, i hvilke de tjente, og lægge dem i Helligdommens Kammere, og iføre sig andre Klæder, og de skulle ikke helliggjøre Folket i deres Klæder.

Og de skulle ikke rage deres Hoved, ikke heller lade (Haaret) frit voxe; de skulle beskjære deres Hoveder.

Og der skal ingen af Præsterne drikke Viin, naar de gaae ind i den inderste Forgaard.

Og de skulle ikke tage sig en Enke eller Uddreven til Hustruer; men Jomfruer af Israels Huses Sæd eller en Enke, som er Enke efter en Præst, maae de tage.

Og de skulle lære mit Folk (at gjøre Skilsmisse) imellem det Hellige og imellem det Vanhellige, og kundgjøre dem (Forskjel) imellem det Urene og imellem det Rene.

Og over en Trætte skulle de staae til at dømme, de skulle dømme den med mine Domme, og de skulle holde mine Love og mine Skikke paa alle mine bestemte (Høitider), og hellige mine Sabbater.

Og der skal ingen (af dem) gaae til et dødt Menneske, at blive ureen; men for Fader og for Moder, og for Søn og for Datter, for Broder og for Søster, som ikke har havt Mand, maae de gjøre sig urene.

Og efter hans Renselse skulle de tælle ham syv Dage.

Og paa den Dag, han gaaer ind til Helligdommen, i den inderste Forgaard, til at tjene i Helligdommen, skal han offre sit Syndoffer, siger den Herre Herre.

Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.

Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, dem skulle de æde, og alt Bandsgods i Israel skal være deres.

Og det Første af al Førstegrøde af Alt, og al Opløftelse af Alt af alle eders Opløftelser, det skal høre Præsterne til; og det Første af eders Deige skulle I give Præsten, at jeg maa lade Velsignelse hvile over dit Huus.

(Men) intet Aadsel eller Sønderrevet af Fugle eller af Dyr skulle Præsterne æde.