Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og see, der gik Vand ud fra under Husets Dørtærskel mod Østen; thi Husets forreste Deel var mod Østen, og Vandene løb ned fra under af, fra Husets den høire Side, fra Sønden ved Alteret.

Og han førte mig ud paa Veien ad Porten mod Norden, og førte mig omkring paa Veien udenom til den yderste Port ad Veien, som vender mod Østen, og see, der opsprang Vand fra den høire Side.

Der Manden gik ud mod Østen, da (havde han) en Maalesnor i sin Haand, og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Anklerne.

Og han maalte tusinde (Alen), og førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Knæerne; og han maalte tusinde, og lod mig gaae igjennem Vand, (som gik) til Lænderne.

Og han maalte tusinde, (og der var) en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaae igjennem; thi Vandene vare saa høie, (at de vare) Vand at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaae igjennem.

Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred.

Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side).

Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.

Og det skal skee, at hver levende Sjæl, som vrimler paa hvert Sted, hvorhen hver af de tvende Floder kommer, skal leve, og der skal være saare megen Fisk; thi disse Vande ere komne derhen, og de skulle læges, og Alt skal leve, hvor Bækken kommer hen.

Og det skal skee, at der skulle staae Fiskere ved det samme, fra En-Gedi og indtil En-Eglaim, de skulle udbrede Fiskergarn; der skal være deres Fisk efter sit Slags, som Fisk i det store Hav, saare megen.

(Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.

Og ved Bækken, ved dens Bred, baade paa denne og den (anden Side), skulle opvoxe allehaande Træer til Spise, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faae Ende, hvert skal bære første Frugt i sine Maaneder, thi deres Vande ere udgangne af Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise, og Bladene deraf til Lægedom.

Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.

Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

Og dette er Landets Landemærke: mod det nordre Hjørne, fra det store Hav, den Vei fra Hethlon, til man kommer til Zedad;

Hamath, Berotha, Sibraim, som er imellem Damasci Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Thikon, som (naaer) til Havrans Landemærke.

Og Landemærket fra Havet skal være Hazar-Enon, Damasci Landemærke, og Zaphon mod Norden, og Hamaths Landemærke; og (det er) det nordre Hjørne.

Men det østre Hjørne (skulle I maale) fra imellem Havran, og fra imellem Damascus, og fra imellem Gilead, og fra imellem Israels Land, ved Jordanen, fra Landemærket ved Havet mod Østen; og (det er) det østre Hjørne.

Og (I skulle maale) det søndre Hjørne mod Sønden, fra Thamar indtil Trættevandet i Kades, det er Arvedelen ved det store Hav; og (det er) det søndre Hjørne mod Sønden.

Og det vestre Hjørne (er fra) det store Hav, fra Landemærket indtil tvært over for, hvor man gaaer til Hamath; dette er det vestre Hjørne.

Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.

Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.

Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.