Om det jødiske Folks Ødelæggelse for Afguderi

1

Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

2

Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem.

3

Og du skal sige: Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord! Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: See, jeg, jeg vil føre Sværd over eder og fordærve eders Høie.

4

Og eders Altere skulle ødelægges, og eders Billeder sønderbrydes, og jeg vil lade eders Saarede falde for eders (stygge) Afguders Ansigt.

5

Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.

6

I alle eders Boliger skulle Stæderne ødelægges, og Høiene blive øde, paa det at eders Altere skulle ødelægges og blive øde, og eders (stygge) Afguder sønderbrydes og holde op, og eders Billeder afhugges, og eders Gjerninger udslettes.

7

Og Saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Trøst: Nogle Faa skulde overblive

8

Men jeg vil lade (Nogle) overblive, idet der skulle Nogle undkomme af eder fra Sværdet iblandt Hedningerne, naar I blive adspredte i Landene.

9

Og de Undkomne af eder skulle komme mig ihu iblandt Hedningerne, hvor de ere fangne bortførte, at jeg haver været bekymret over deres det horagtige Hjerte, som veg fra mig, og deres de horagtige Øine, (som saae) efter deres (stygge) Afguder; og de skulle kjedes ved sig selv for de onde Ting, som de have gjort, ved alle deres Vederstyggeligheder.

10

Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.

Bekræfter Spaadommen med sørgelige Fagter og beskriver Ødelæggelse

11

Saa sagde den Herre Herre: Slaa med din Haand, og stamp med din Fod, og siig: Ak! for alle Israels Huses Ondskabers Vederstyggeligheder; thi de skulle falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen.

12

Den, som er langt borte, skal døe ved Pestilentsen, og den, som er nær, skal falde ved Sværdet, men den Overblevne og Bevarede skal døe af Hungeren; og jeg vil fuldende min Grumhed imod dem.

13

Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar deres Saarede ere midt iblandt deres (stygge) Afguder, trindt omkring deres Altere, paa alle ophøiede Høie, paa alle Bjergenes Toppe, og under alle grønne Træer, og under alle tykke Ege, paa det Sted, hvor de gave behagelig Lugt for alle deres (stygge) Afguder.

14

Og jeg vil udrække min Haand over dem, og gjøre Landet til en Ødelæggelse og Forskrækkelse fremfor Diblathas Ørk, i alle deres Boliger; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.