Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.

Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.

Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det.

Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.

Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.

Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder.

Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høi Røst: Saaledes (bør vi) gjøre efter dine Ord til os.

Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.

Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort).

Saa stode aleneste Jonathan, Asaels Søn, og Jehasia, Thikvas Søn, for denne (Sag), og Mesullam og Sabtai, den Levit, hjalp dem.

Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.

Og de fuldendte det hos alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), indtil den første Dag i den første Maaned.

Og der fandtes af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig): af Jesuas, Jozadaks Søns, Børn og hans Brødre, Maaseja og Elieser og Jarib og Gedalja.

Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

Og af Immers Børn (fandtes): Hanani og Sebadja;

og af Harims Børn: Maaseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;

og af Pushurs Børn: Eljoenai, Maaseja, Ismael, Nethaneel, Josabad og Eleasa;

og af Leviterne: Josabad og Simei og Kelaja, — han er Kelita — Pethahja, Juda og Elieser;

og af Sangerne: Eljasib; og af Portnerne: Sallum og Telem og Uri;

og af Israel: af Pareos Børn: Ramja og Jissia og Malchia og Mijamin og Eleasar og Malchia og Benaja;

og af Elams Børn: Matthanja, Sacharia og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

og af Satthus Børn: Eljoenai, Eljasib, Matthanja og Jeremoth og Sabad og Asisa;

og af Bebais Børn: Johanan, Hananja, Sabbai, Athlai;

og af Banis Børn: Mesullam, Malluch og Adaja, Jasub og Seal og Jeramoth;

og af Pahath-Moabs Børn: Adna og Chelal, Benaja, Maaseja, Matthanja, Bezaleel og Binnui og Manasse;

og af Harims Børn: Elieser, Jissia, Malchia, Semaja, Simeon,

Benjamin, Malluch, Semarja;

af Hasums Børn: Mathnai, Matthatha, Sabad, Eliphelet, Jeremai, Manasse, Simei;

af Banis Børn: Maadai, Amram og Uel,

Benaja, Bedja, Cheluhi,

Vanja, Meremoth, Eljasib,

Matthanja, Mathnai og Jaasai,

og Bani og Binnui, Simei,

og Selemja og Nathan og Adaja,

Machnadbai, Sasai, Sarai,

Asareel og Selemja, Semarja,

Sallum, Amarja, Joseph;

af Nebos Børn: Jeiel, Malhithja, Sabad, Sebina, Jaddai og Joel og Benaja.

Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.