Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.

Og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre, Præsterne, gjorde sig rede, og Serubabel, Sealthiels Søn, og hans Brødre, og byggede Israels Guds Alter til at offre Brændoffer derpaa, saasom skrevet er i Mose, den Guds Mands, Lov.

Og de beredte Alteret paa dets Grundvolde, men med Forfærdelse, (som var) over dem for Folkene i Landene; og de offrede derpaa Brændoffere til Herren, Brændoffere om Morgenen og om Aftenen.

Og de holdt Løvsalernes Høitid, saasom skrevet er, og (offrede) Brændoffer hver Dag efter Tallet, som Skik var, hver Dags Ting paa sin Dag;

derefter og det idelige Brændoffer, og paa Nymaaneder og paa alle Herrens bestemte Tider de helligede Ting, og Enhvers, som frivilligen gav et frivilligt (Offer) for Herren.

Fra den første Dag i den syvende Maaned begyndte de at offre Herren Brændoffere; dog Herrens Tempels Grundvold var ikke lagt.

Og de gave dem, som huggede, og Tømmermændene Penge, og Mad og Drikke og Olie til dem af Zidon og Tyrus, at de skulde føre Cedertræer fra Libanon til Havet mod Japho, efter Cyri, Kongen af Persiens, Tilladelse til dem.

Men i det andet Aar, efterat de vare komne til Guds Huus i Jerusalem, i den anden Maaned, begyndte Serubabel, Sealthiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, og de andre af deres Brødre, Præsterne og Leviterne, og alle de, som vare komne af Fængslet til Jerusalem, og de beskikkede Leviterne, fra tyve Aar gamle og derover, at byde over Herrens Huses Gjerning.

Da stod Jesua, hans Sønner og hans Brødre, (og) Kadmiel med hans Sønner, (og) Judæ Børn som een (Mand) til at byde over dem, som gjorde Gjerningen i Guds Huus; (iligemaade) Henadads Børn, deres Børn og deres Brødre, Leviterne.

Der Bygningsmændene lagde Grundvolden til Herrens Tempel, da lode de Præsterne staae iførte, med Basuner, og Leviterne, Asaphs Børn, med Cymbler, at love Herren efter Davids, Israels Konges, Indretning.

Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.

Men Mange af Præsterne og Leviterne og de øverste Fædre, de Gamle, som havde seet det første Huus, da det stod paa sin Grundvold, der dette Huus nu stod dem for Øinene, græd med høi Røst; men Mange opløftede Røsten med Frydeskrig (og) med Glæde;

saa at Folket kunde ikke kjende den Glædes Frydeskrigs Røst fra Folkets Graads Røst, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.