Paulus, Apostel, — (kaldet) ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesum Christum og Gud Fader, som opreiste ham fra de Døde —

og alle de Brødre, som ere med mig, til Menighederne i Galatia:

Naade være med eder og Fred af Gud Fader og vor Herre Jesu Christo!

som hengav sig selv for vore Synder, paa det han kunde udfrie os fra den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie,

hvilken være Ære i al Evighed! Amen.

Jeg undrer over, at I lade eder saa snart afvende fra den, som kaldte eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium;

enddog der ikke er noget andet; kun ere der Nogle, som forvilde eder og ville forvende Christi Evangelium.

Men dersom og vi eller en Engel af Himmelen prædike et andet Evangelium for eder end det, vi prædikede eder, han være en Forbandelse!

Som jeg sagde, saa siger jeg og nu igjen: Dersom Nogen prædiker et andet Evangelium for eder end det, I annammede, han være en Forbandelse!

Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.

Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;

thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske, men ved Jesu Christi Aabenbarelse.

Thi I have hørt om min Vandel forhen i Jødedommet, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.

Og jeg gik videre i Jødedommet, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.

Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,

at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.

Hvad jeg skriver eder, see, (det vidner jeg) for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.

Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.

Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;

kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde;

og de prisede Gud for mig.