Verse 1
Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
Verse 2
Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
Verse 3
Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
Verse 4
Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
Verse 5
thi hver skal bære sin egen Byrde.
Verse 6
Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt Godt med den, som ham underviser.
Verse 7
Farer ikke vild! Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.
Verse 8
Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.
Verse 9
Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.
Verse 10
Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
Verse 11
Seer, hvilket langt Brev jeg haver skrevet Eder til med min egen Haand!
Verse 12
Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
Verse 13
Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
Verse 14
Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
Verse 15
Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning.
Verse 16
Og saa Mange, som gaae frem efter denne Regel, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
Verse 17
Iøvrigt volde Ingen mig Fortræd; thi jeg bærer den Herres Jesu Mærketegn paa mit Legeme.
Verse 18
Vor Herres Jesu Christi Naade være med Eders Aand, Brødre! Amen.