Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.

Og det skede, der de reiste fra Østen, da fandt de en Dal i Sinear Land og boede der.

Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.

Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.

Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?

Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.

Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.

Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.

Disse ere Sems Slægter: Sem var hundrede Aar gammel, og avlede Arphachsad, to Aar efter Floden.

Og Sem levede, efterat han havde avlet Arphachsad, fem hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Arphachsad levede fem og tredive Aar, og avlede Salah.

Og Arphachsad levede, efterat han havde avlet Salah, fire hundrede Aar og tre Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Salah levede tredive Aar, og avlede Eber.

Og Salah levede, efterat han havde avlet Eber, fire hundrede Aar og tre Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Eber levede fire og tredive Aar, og avlede Peleg.

Og Eber levede, efterat han havde avlet Peleg, fire hundrede Aar og tredive Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Peleg levede tredive Aar, og avlede Reu.

Og Peleg levede, efterat han havde avlet Reu, to hundrede Aar og ni Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Reu levede to og tredive Aar, og avlede Serug.

Og Reu levede, efterat han havde avlet Serug, to hundrede Aar og syv Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Serug levede tredive Aar, og avlede Nachor.

Og Serug levede, efterat han havde avlet Nachor, to hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Nachor levede ni og tyve Aar, og avlede Tharah.

Og Nachor levede, efterat han havde avlet Tharah, hundrede Aar og nitten Aar, og avlede Sønner og Døttre.

Og Tharah levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nachor og Haran.

Og disse ere Tharah Slægter: Tharah avlede Abram, Nachor og Haran; og Haran avlede Loth.

Og Haran døde for Tharah, sin Faders, Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Chaldæa.

Og Abram og Nachor toge sig Hustruer: Abrams Hustrues Navn var Sarai, og Nachors Hustrues Navn Milka, Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska.

Og Sarai var ufrugtsommelig, hun havde intet Barn.

Og Tharah tog Abram, sin Søn, og Loth, Harans Søn, sin Søns Søn, og Sarai, sin Sønneqvinde, som var Abrams, hans Søns, Hustru; og de udgik med dem fra Ur i Chaldæa, at drage til det Land Canaan, og de kom til Charan og boede der.

Og Tharah blev to hundrede Aar og femAar gammel, og Tharah døde i Charan.