Gud lover Abram, at han vil være hans Skjold og Løn, og give ham en Søn, og formere hans Sæd; Abram troer

Verse 1

Efterat dette var skeet, skede Herrens Ord til Abram i Synet og sagde: Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold og din meget store Løn.

Verse 2

Og Abram sagde: Herre, Herre, hvad vil du give mig, og jeg, jeg gaaer hen foruden Børn? og den, der staaer mit Huus for, er den Elieser af Damascus.

Verse 3

Og Abram sagde (fremdeles): See, mig haver du ingen Afkom givet; og see, min Børnede arver mig.

Verse 4

Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.

Verse 5

Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.

Verse 6

Og han troede paa Herren, og det tilregnede han ham til Retfærdighed.

Gud lover ham atter, at han skal eie Canaans Land, stadfæster og forkynder ham, hvorledes det skulde gaae hans Afkom, og gjør saaledes en Pagt med ham

Verse 7

Og han sagde til ham: Jeg er Herren, som udførte dig fra Ur i Chaldæa, for at give dig dette Land, til at eie det.

Verse 8

Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kjende, at jeg skal eie det?

Verse 9

Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge.

Verse 10

Og han tog ham alt dette, og deelte det midt i to, og lagde en Deel deraf tvert over for den anden; men Fuglene deelte han ikke.

Verse 11

Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra.

Verse 12

Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham.

Verse 13

Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.

Verse 14

Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods.

Verse 15

Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom.

Verse 16

Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen.

Verse 17

Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker.

Verse 18

Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,

Verse 19

de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter,

Verse 20

og Hethiter og Pheresiter og Rephaiter,

Verse 21

og Amoriter og Cananiter og Girgasiter og Jebusiter.