Sarai er ufrugtsommelig; Abram gaaer efter hendes Raad ind til sin Pige Hagar

Verse 1

Og Sarai, Abrams Hustru, fødte ham ikke (Børn); men hun havde en ægyptisk Pige, og hendes Navn var Hagar.

Verse 2

Og Sarai sagde til Abram: See nu, Herren haver tillukket mig, at jeg kan ikke føde; Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges af hende; og Abram adlød Sarai Røst.

Verse 3

Saa tog Sarai, Abrams Hustru, Hagar, sin den ægyptiske Pige, der ti Aar vare ude, at Abram havde boet i Canaans Land; og hun gav Abram sin Mand hende, til (at være) hans Hustru.

Hagar bliver frugtsommelig, foragter Sarai, tugtes, flyer

Verse 4

Og han gik til Hagar, og hun undfik; der hun saae, at hun havde undfanget, da blev hendes Frue ringeagtet af hende.

Verse 5

Da sagde Sarai til Abram: Den Ubillighed (vederfares) mig formedelst dig; jeg, jeg haver givet min Pige i din Barm, og hun seer, at hun haver undfanget, og jeg er ringeagtet af hende; Herren skal dømme imellem mig og imellem dig.

Verse 6

Da sagde Abram til Sarai: See, din Pige er i din Haand, gjør med hende, som dig godt synes; og Sarai ydmygede hende, saa flyede hun fra hendes Aasyn.

Herrens Engel straffer og formaner Hagar, taler om hendes Søns Ismaels Fødsel og Væsen

Verse 7

Men Herrens Engel fandt hende ved en Vandkilde i Ørken, ved den Kilde paa Veien til Sur.

Verse 8

Og han sagde: Hagar, Sarai Pige, hvorfra kommer du, og hvorhen gaaer du? og hun sagde: Jeg flyer fra min Frues Sarai Aasyn.

Verse 9

Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig under hendes Hænder.

Verse 10

Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gjøre din Afkom meget mangfoldig, at den ikke skal tælles for Mangfoldighed.

Verse 11

Og Herrens Engel sagde fremdeles til hende: See, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi Herren haver hørt din Modgang.

Verse 12

Og han, han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod Hver, og Hvers Haand imod ham; og han skal boe for alle sine Brødres Aasyn.

Hagar erkjender Herrens Naade, gaaer tilbage og føder Ismael

Verse 13

Og hun kaldte Herrens Navn, som talede med hende: Du er Gud, som seer mig; thi hun sagde: Haver jeg ogsaa hidindtil seet efter den, som mig seer?

Verse 14

Derfor kaldte man den Kilde: Den Levendes Kilde, som seer mig; see (den er) imellem Kades og imellem Bered.

Verse 15

Og Hagar fødte Abram en Søn; og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael.

Verse 16

Og Abram var sex Aar og fiirsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael