Verse 1
Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
Verse 2
Og han sagde: Tag nu din Søn, din eneste, som du haver kjær, Isak, og gak du til Moria Land, og offre ham der til et Brændoffer paa et af Bjergene, som jeg vil sige dig.
Verse 3
Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.
Verse 4
Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.
Verse 5
Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen
Verse 6
Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.
Verse 7
Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?
Verse 8
Og Abraham sagde: Gud skal see sig om Lammet til Brændofferet, min Søn; saa gik de begge tilsammen.
Verse 9
Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
Verse 10
Og Abraham rakte sin Haand ud og greb Kniven for at slagte sin Søn.
Verse 11
Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
Verse 12
Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen, og gjør ham Intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud og haver ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.
Verse 13
Da opløftede Abraham sine Øine og saae, og see, en Væder bag (ham) hængte i Busken ved sine Horn; og Abraham gik og tog Væderen, og offrede den til Brændoffer i sin Søns Sted.
Verse 14
Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.
Verse 15
Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.
Verse 16
Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
Verse 17
derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
Verse 18
Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
Verse 19
Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.
Verse 20
Og det skede efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, sigende: See, Milka, hun haver ogsaa født din Broder Nachor Sønner,
Verse 21
nemlig Uz, hans Førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,
Verse 22
og Chesed og Chaso og Pildasch og Jidlaph og Bethuel.
Verse 23
Men Bethuel avlede Rebekka; disse otte fødte Milka Nachor, Abrahams Broder.
Verse 24
Og han havde en Medhustru, og hendes Navn var Reuma; og hun fødte ogsaa Thebach og Gacham og Thachasch og Maacha.