Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura

Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Schuach.

Og Joksan avlede Scheba og Dedan; men Dedans Børn vare Aschurim og Latusim og Leumim.

Og Midians Børn vare Epha og Epher og Chanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturæ Børn.

Og Abraham gav Isak alt det, han eiede.

Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skjenk, og lod dem fare fra Isak, sin Søn, der han endnu levede, mod Østen til Østerland.

Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.

Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk.

Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i den Hule i Macpela, paa Ephrons, Zochars, den Hethiters, Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre,

i den Ager, som Abraham kjøbte af Heths Børn; der blev Abraham begraven og Sara, hans Hustru.

Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig.

Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham.

Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne i deres Slægter: Ismaels Førstefødte var Nebajoth, og Kedar og Adbeel og Mibsam,

og Misma og Duma og Massa,

Chadar og Thema, Jethur, Naphis og Kedma.

Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Slotte: tolv Fyrster for deres Folk.

Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk.

Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre.

Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.

Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru.

Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.

Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren.

Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre.

Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv.

Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.

Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.

Og Drengene bleve store, og Esau blev en forstandig Jæger (og) en Landmand, men Jakob var en fuldkommen Mand, som boede i Pauluner.

Og Isak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kjær.

Og Jakob havde beredt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.

Og Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage af det Røde, dette Røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom

Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel.

Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel?

Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel.

Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.