Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar.

Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.

Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,

fordi at Abraham adlød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.

Saa boede Isak i Gerar.

Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende.

Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.

Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld.

Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.

Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.

Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold; og Herren velsignede ham.

Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.

Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham.

Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, dem stoppede Philisterne, og opfyldte dem med Jord.

Og Abimelech sagde til Isak: Drag fra os: thi du er bleven os aldeles for mægtig.

Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.

Og Isak lod igjen opkaste de Vandbrønde, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, og Philisterne havde stoppet efter Abrahams Død; og han gav dem Navne, efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem.

Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande.

Men Hyrderne af Gerar kivede med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivede med ham.

Saa grove de en anden Brønd, og de kivede og for den; derfor kaldte han dens Navn Sitna.

Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivede ikke for den, og han kaldte dens Navn Rechoboth og sagde: Thi nu haver Herren gjort Rum for os, og vi ere voxede i Landet.

Og han drog op derfra til Beershaba.

Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.

Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.

Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand.

Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, dog I have hadet mig og drevet mig fra eder?

Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig,

at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede.

Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.

Og de stode tidlig op om Morgenen, og besvore sig, den Ene med den Anden; og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.

Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.

Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag.

Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri, den Hethiters, Datter, og Basmat, Elons, den Hethiters, Datter.

Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.