Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham, og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

(Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre.

Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.

Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

Saa sendte Isak Jakob hen, og han foer til Paddan-Aram, til Laban, Bethuels, den Syrers, Søn, Rebekkas, Jakobs og Esaus Moders, Broder.

Og Esau saae, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram, at tage sig derfra en Hustru, og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig, og foer til Paddan-Aram.

Og Esau saae, at Canaans Døttre behagede ikke Isak, hans Fader.

Saa gik Esau til Ismael og tog Machalat, Ismaels, Abrahams Søns, Datter, Nebajoths Søster, foruden sine (forrige) Hustruer, sig til Hustru.

Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.

Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.

Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.

Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.

Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.

Og han frygtede og sagde: Hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Huus, og dette er Himmelens Port.

Og Jakob stod aarle op om Morgenen, og tog den Steen, som han havde lagt under sit Hoved, og opreiste den til et Kjendemærke, og øste Olie ovenpaa den.

Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.

Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,

og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:

da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.