Jakob begegnes ydmygeligen af Esau og hans Hustruer og Børn, og tager kjærligen imod Jakob, tager og imod hans Skjenk
Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.
Og han satte Tjenesteqvinderne og deres Børn først, og Lea og hendes Børn derefter, og Rachel og Joseph derefter.
Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.
Og han opløftede sine Øine og saae Qvinderne og Børnene, og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud haver skjenket din Tjener.
Saa gik de Tjenesteqvinder frem, og deres Børn, og bøiede sig.
Og Lea gik ogsaa frem, og hendes Børn, og bøiede sig; og derefter gik Joseph og Rachel frem og bøiede sig.
Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.
Og Esau sagde: Jeg har Meget; min Broder, behold du, hvad dit er.
Og Jakob sagde: Nei Kjære, dersom jeg nu haver fundet Naade for dig, da annam min Skjenk af min Haand; thi derfor saae jeg dit Ansigt, som naar man kunde see Guds Ansigt, og jeg behagede dig.
Kjære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skjenkede mig den, og jeg haver aldeles nok; saa nødte han ham, og han tog det.
Jakob undskylder sig for at drage med Esau, de skilles ad, Jakob kommer til Suchoth, og siden til Sichem
Og (Esau) sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre frem foran dig.
Og han sagde til ham: Min Herre veed, at Børnene ere svage, og der er Qvæg og nybære Køer med mig; og dreve de dem een Dag (formeget), da døde alt Qvæget.
Min Herre reise nu frem for sin Tjeners Aasyn; og jeg vil drive sagteligen, eftersom Hjorden kan gaae, der er for mig, og Børnene kunne gaae, indtil at jeg kommer til min Herre, til Seir.
Og Esau sagde: Kjære, jeg vil lade blive hos dig af det Folk, som er med mig; og han sagde: Hvortil er dette (behov)? lad mig (ikkun) finde Naade for min Herres Øine.
Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vei til Seir.
Og Jakob drog til Suchoth, og byggede sig et Huus og gjorde Hytter til sit Qvæg; derfor kaldte han Stedets Navn Suchoth.
Og Jakob kom lykkelig til den Stad Sichem, som er i det Land Canaan, der han kom af Paddan- Aram; og slog Leir mod Staden.
Og han kjøbte det Stykke Ager, paa hvilket han havde slaget sit Paulun, af Hemors Sønners Haand, (som var) Sichems Fader, for hundrede Penninge.
Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.